Observatorium Tusculanum og Pilenborg
151
udførte for mig kort før sin Død, ikke saa lidt mindre,
nemlig 55° 40’ 53,4” . Der skulde altsaa for Rundetaarn
være en Fejl paa ca. 6 Buesekunder = ca. 180—90 m.
Jeg antager, med Benyttelse af de neden følgende Be
stemmelser, at Fejlen i Virkeligheden er noget større.
Rundetaarns Bredde er angivet for nordlig. For Tuscu-
lanums Vedkommende gaar Fejlen i modsat Retning og
er paa 11—12 Buesekunder, som maa lægges til Horre-
bows Tal for at naa det rigtige. — Tyge Brahes Fejlgrænse
er omtrent den tredobbelte. Større Nøjagtighed naaedes
først ved Newton. Dermed er det ogsaa givet, at Forsøg paa
gennem Tilbageregning fra Observationerne at bestemme
Observatoriets Plads kun kan give et ganske løst Resultat.
Imidlertid er der Mulighed for ad anden Vej at naa
i alt Fald en tilnærmelsesvis Bestemmelse af Pladsen for
Tusculanum. Der findes nemlig hos Horrebow et Antal
særlige Oplysninger, som tillader dette. Udgangspunktet
er først Bartholinernes Landsted P i l e n b o r g i Vrids-
løsemagle1).
Den tidligste Kilde til Oplysning om dette Landsted,
som havde sit Navn af de talrige Piletræer, som fandtes
paa Pladsen, hvor det rejstes, er i Acta Consistorii 1703—
13. Under 19. Sept. 1705 findes følgende refereret:
»Som Justitz Raad Casper Bartholin og Hans Broder, Dr.
Hans Bartholin have opbygt udi.V ritzløse Bye paa Theologi
II
g rund udi een Pilehave tvert ofverfor E rich Pedersens iboende
*) Paa det Tidspunkt i April d. A., da denne Undersøgelse var
tilendebragt, modtog jeg, da Dagspressen var bleven opmærksom paa
Sagen, Besøg af en Litterat og Amatørastronom, der vilde »gøre
Rømers Observationer efter« og bad mig anvise ham Tusculanums
omtrentlige Plads. Skønt jeg indsaa det haabløse i hans Forehavende,
meddelte jeg ham, hvad han ønskede, og tillige Hovedtrækkene i
min Undersøgelse. Følgen af min Uforsigtighed udeblev ikke. Den
er at finde i Juniheftet af »Atlantis«. Artiklen har dog ikke anført
sin Hovedkilde! — Først i Atlantis Augusthefte findes den paakræ
vede Oplysning.




