164 / 594
154
Observatorium Tusculanum og Pilenborg
tør Jord, hvor en Bygning meget vel kunde opføres. Paa
dette Sted passer Fæstebrevets Ord om »den Plads tvært
ofver for (o: lige over for) Gaarden«, og »den Del af Eng
haven, som med Piler og Træer besat er« særdeles godt,
og Beliggenheden svarer ligeledes saa smukt som vel mu
ligt til Horrebows Ord i »Basis«, § 363, at P i l e n b o r g
var bygget
ad pagum Vredsløsemagle,
altsaa v e d , ikke i
Byen; det var den yderste Bygning mod Øst, uden for den
egentlige Landsby, men nær op til denne.
Spørgsmaalet var nu, om der paa selve Stedet kunde
vindes Bekræftelse af dette gennem Kort og Arkiver
vundne Resultat. Enghaven blev ikke forandret ved Ud
skiftningen. Og dens Grænser er den Dag i Dag som i
1812. Paa dens Grænse ind mod Byen ligger en temmelig
stor Skelgrøft. Allerede i 1919 blev det mig meddelt, at
man ved for nogle Aar siden at grave denne Skelgrøft
havde truffet paa et Par større Sten i Grunden, og at man
havde fundet røde Mursten1). De yderste Sten har siden
*) Jeg ønsker paa dette Sted at bringe Gaardejer N. L. Nielsen,
Vridsløsemagle, en varm Tak for trofast og intelligent Samarbejde i
Spørgsmaalet Pilenborg. En Række Oplysninger fra Kirkebøgerne
skyldes oprindelig ham, og uden at kende det ovenomtalte Fæstebrev,
som er det i Sagen afgørende, havde han allerede tidligere sagt mig.
at Pilenborg efter hans Mening vistnok maatte have ligget paa det
Sted, hvortil jeg maa henlægge den. Observatoriet, havde han der
imod tidligere søgt østligere i Sognet, i Nærheden af Stenagergaard.