152
Observatorium Tusculanum og Pilenborg
Gaard een Bygning, og samme Bygning tilforn efter Consistorii
slutning er forund at maae tilhøre dem og deres arfvinger, og
de nu derpaa have begieret Consistorii Bref og Bevilning, da
blev sluttet, at denne skulde meddeles under Rectoris Sigillo og
Secretarii haand, at samme Bygning, som dend p aa steden
allerede af dem sat er og herefter sat vorder, skulle tilhøre den-
nem og deris arfvinger, hvorimod de til aarlig Jordskyld af
samme platz, saasom dend nu indhægnet og af dem bebygt er,
skal betale til dend af Professoribus, som nyder Stipendium
Theologi II, penge een Rixdr. aarlig Jordskyld, og blev ellers
afhandlet, at bemeldte Bygning og platz icke m aatte afstaaes
eller overdragis af dem og deres arfvinger til nogen fremmed
uden Universitetets Tilladelse.«
Naar Bartholinerne lagde deres Landsted just i
Vridsløsemagle, havde det altsaa den naturlige Baggrund,
at de her var, paa en Maade i alt Fald, paa egen Grund,
idet Indehaveren af anden Theologi-Professors Embede
var Herskab for den paagældende Universitetsfæstegaard.
Af Ordlyden af Konsisloriums Beslutning synes til
lige at fremgaa, a t P i l e n b o r g er blevet opført kort før
1705, eller mulig tidligt i samme Aar, og altsaa ikke,
som det andetsteds har været fremsat, allerede i Slutnin
gen af 17. Aarh. Brødrene har ganske naturligt villet sikre
sig Retsgrundlag for deres Ejendom ogsaa i kommende
Tider. Den ældre Beslutning, som nævnes, synes ikke
refereret i Acta, indeholdes i alt Fald ikke i en Række
Aargange forud for 1705, hvor jeg har eftersøgt den. Men
da det aabenbart har været en foreløbig Tilladelse til at
rejse Bygningen, er det efter Acta’s hele Karakter meget
forstaaeligt, om den ikke er bleven refereret. Den citeres
jo heller ikke efter Dato.
En noget nærmere Oplysning om Beliggenheden af
dette Landsted fremgaar af et Fæstebrev indført i »Fæste
protokol for Kjøbenhavns Universitets Gods 1692— 1832«
(i Universitetskvæsturen) »45701«, S. 400. Fæstebrevet
er udstedt 16. Juli 1732, af »Bartholin«, angaaende »den
Gaard, som Erich Pedersen nu sidst fradøede«, og som




