159 / 594
Observatorium Tusculanum og Pilenborg
149
dering vedtog som Vederlag at udbetale 1647 Rigsdaler,
samt 53 Rigsdaler for Rentetab, idet Summen ikke straks
kunde tilvejebringes, ialt saaledes den for Datiden meget
betydelige Sum af 1700 Rdl.1). At Instrumenterne fra
Tusculanum har været mellem de af Universitetet erhver
vede, tør regnes for sikkert. Efter Rømers Død var Fo r
udsætningen for Observatoriet bortfalden. Det var opført
paa en lejet Grund (Lejen var 1 Rdl. om Aaret), og efter
alt at dømme er det snart efter blevet nedrevet eller er
forfaldet, efter at Instrumenterne var borttagne2).
Naar det da nu skal forsøges at bestemme Pladsen
for O b s e r v a t o r i u m T u s c u l a n u m , er det paa
Forhaand usandsynligt, at der paa selve Stedet skulde
være nogen Rest tilbage. Var det et Træhus, kunde højst
Grundsten endnu ligge, og sikkert er ogsaa saadanne Sten
nær Jordoverfladen forlængst borttagne af Agerdyrknin
gen. Vel taler flere af de topografiske Beskrivelser, som
haves fra 18.—19. Aarh., om Observatoriet. Men som
det senere skal vises, beror dette uden Tvivl paa en Fo r
veksling. Det samme gælder Videnskabernes Selskabs
Lokalkort af 1766, der ved Vridsløsemagle By har en
Paaskrift: R u d e r a a f R ø m e r s O b s e r v a t o r i u m ,
men uden at angive Pladsen. Der er kun 2 Veje, ad
hvilke en Fastlæggelse af Stedet har nogen Udsigt.
Den mest nærliggende Vej er at benytte de astrono-
misk-geodætiske Bestemmelser, som findes hos Rømer og
navnlig hos P. Horrebow, dels i Basis Astronomiae, dels i
Atrium Astronomiae. Disse Oplysninger har den Fordel
at være præcise og følgelig at kunne indlægges umiddel
bart paa et Generalstabskort. Rømer siger selv, at Stedet
er uden for Byen, mod Vest, 63 Tidssekunder fra »vort
1) Acta Consistorii. Manuskript i Universitetsbiblioteket.
2) Dog døde Rømers Efterfølger Schiwe mærkeligt nok ude i
Vridsløse 1711, synes det.