165 / 594
Observatorium Tusculanum og Pilenborg
155
været synlige. Det laa da nær ved Spadens Hjælp at for
søge at bringe Spørgsmaalet videre frem, og da Ingeniør
Alex. Foss nærede samme Ønske, foretoges medio April
d. A. en Undersøgelse paa Stedet. Dette er nu ganske
jævnt. Kun de nævnte større Sten stak frem i Enghavens
Kant. Ved Længde- og Tværgravninger viste det sig, at der
i Tilslutning til disse, 1 å 2 Spademaal under Jordover
fladen, laa et vel afgrænset Lag af Bygningsrester, indtil
0,20 m tykt, 7,8 m bredt, 15,7 m langt, med Længderetning
nær N. S. Laget indeholdt en Del Murbrokker, enkelte
hele, røde og gule Mursten, flest røde, og enkelte andre
Rester, nogle smedede Jernsøm, nogle Dyreben, samt et
Antal Potteskaar, bl. a. Hanken af en »Stjernepotte«.
Af Tagsten var der kun et Par smaa Stumper. Fundet til
lader vel ikke en nøje Tidsbestemmelse, men er i hvert
Fald fra 18. Aarh. og snarest en tidlig Del af Aarhundre-
det. Et Par af de røde Sten skulde snarest være ældre,
men kan jo være tilførte fra en anden, nedreven Bygning.
I et Bondehus kunde man vanskelig vente brændte
Teglsten. Ved Bygningens Opførelse er Grunden højnet
ved Tilførsel af et Lag Muldjord, ca V3 m, aabenbart for
at gøre den højere og mere tør. De store Kampesten var
Syldsten1). Der kan vanskelig være Tvivl om, at dette
var P i l e n b o r g s Tomt. Ved Nedrivningen, ca. 1740,
er bogstavelig talt alt brugbart Materiale bortført.
Noget stort Hus var det altsaa ikke. Men det kunde
heller ikke ventes. Horrebow kalder det »elegantem
magis quam sumptuosam«, mere fint end kostbart.
Længden svarer til ca. 9 Fag. Der har foruden Køkken
(et Par Mursten var afslidte og hidrørte aabenbart fra
et Murstensgulv) i nederste Etage kun kunnet være ca.
3 ikke alt for rummelige Værelser. Da imidlertid Brød
rene Bartholin ejede det sammen og baade kunde modtage
b Af de 2, der har staaet i Hjørner, var den nordre anselig,
0,9 X 0,6 X 0,4, den søndre mindre, 0,7 X 0,4 X 0,25.