171 / 594
Observatorium Tusculanum og Pilenborg
161
mere end »100 Passus« fra Bartholinernes Landsted. Reg
nes »Passus« = 5 Fod, skulde Afstanden altsaa være ca.
500 Fod; den bliver over det dobbelte, ca. 1100 Fod
— 340 m. Men dette kan ikke være afgørende. Horrebow
skrev sine Ord ca. 1735, en rum Tid, mange Aar efter, at
han sidste Gang havde været paa Observatoriet.
Der kendes i øvrigt en noget usikker stedlig Tradition,
som henlægger Tusculanum just i Nærheden af det saa-
ledes betegnede Sted. En ældre Mand i Vridsløsemagle
erindrer, at der omtrent paa det Sted, hvortil jeg efter
det foran fremførte maa henlægge Observatoriet, i hans
Ungdom i Jorden var en Del Sten, som var i høj Grad
til Hinder for Markarbejdet. Han spurgte sin Fader, hvor
disse Sten vel kunde stamme fra, og denne svarede ham
da, at der i gamle Dage havde været Stjernekigeri der paa
Stedet1) . Stenene stammer dog i Virkeligheden snarere fra
et Stenaldersmindesmærke, snarest en Langdysse, Rodys
sen, der har ligget nær Stedet.
Og i øvrigt viser Traditionen sig i høj Grad usikker.
Navnlig sammenblandedes hurtigt Pilenborg og Tuscula
num, saaledes at dette søgtes i selve Vridsløsemagle. Saa-
ledes som anført allerede Videnskabernes Selskabs Kort
og Badens Universitets Journal, saaledes ogsaa Gliemanns
Beskrivelse af Københavns Amt 1821, der tager Skridtet
helt ud og meddeler, at Rømers Observatorium hed Tus
culanum eller Pilenborg!
Denne Forveksling er meget forstaaelig. Landstedet
eksisterede adskillige Aar længer end Observatoriet. Det
var P i l e n b o r g , der havde Tilknytning til Landsbyen,
ikke Observatoriet, der kun betød en Rigsdaler om Aaret
for Indehaveren af Marken, hvorpaa det laa. Pilenborg
var Bartholinernes, Herskabets, Sæde, hvor Rømer var
Gæsten, der i nogle faa Aar kom og gik.
Mindre forstaaelig er en anden Tradition, at Obser-
') Meddelt af Gaardejer N. L. Nielsen.