169 / 594
Observatorium Tusculanum og Pilenborg
159
lings Stilling var i »Triduum«, maa man vide, at vi fra Be
gyndelsen af paa Tusculanum (ved Hjælp af Amphioptra, efter
§ 257) observerede og bestemte to diametralt modsatte Punkter
næsten i Observatoriets Meridian, saaledes at de kunde ses ved
at dreje Kikkerten rundt. Sydpunktet var Toppen af et Træ i
Landsbyen Ishøj, men Nordpunktet en Aabning i Skoven. Efter
disse diametralt modsatte Punkter ordnedes Collimationen [o:
Rettelse af den Fejl, som opstaar ved, at Kikkerten paa Grund
af Sliddet paa Metallet i Opstillingen og maaske allerede fra
først af, ikke bevæger sig i et nøjagtigt vandret eller lodret
Plan, men i en lav Kegleflade.]
Korset paa Digevolden kan altsaa næppe være andet
end det bekendte Snubbekors. Det vides vel ikke med
Sikkerhed, om det stod oprejst 1704—10; det har, som
bekendt, maattet fornyes flere Gange. Men da det næv
nes i 1654, 1730 og 1745, er det mest sandsynligt. I 1745
vendte det mod Syd, saaledes at Korsarmene vendte i
0 — V 2)
.
Observatoriet maa efter Horrebow søges meget nær i
Korsets Meridian, altsaa lige Nord for Korset. Ved »fri
Horisont« maa forstaas Hav-Horisont. Tusculanum maa
altsaa søges i saadan Højde, at Havet kan ses. Kun saa
ledes kan Udtrykket om Ligheden mellem Rundetaarns
og Tusculanums eneste og fælles fri Horisont forstaas.
0 I Rømers Adversaria S. 74 b findes endnu en Bestemmelse:
Det drejer sig atter om Korrektion af Instrumentet gennem 2 diame
tralt modsatte Punkter i Øst og Vest for Observatoriet. Desværre
er Notitsen ikke forstaaelig. Det ene Punkt er et Sted »in arbuscnlo
pagi inter domos«, altsaa imellem Træer i Landsbyens, snarest Vrids-
løsemagle Bys Huse. Det andet, i Øst, er: »in camino domunculae
in vallo supra angulum meridionalem quæsthus.« En tilføjet Teg
ning viser, at det drejer sig om Skorstenen af et mindre Hus. Paa
Bymarken synes ikke at have eksisteret noget Hus øst for Byen, og
selve Ordet quæsthus, »Kvæsthuset«, henleder suarere Tanken paa et
Hus ind ad Kjøbenhavn til. Mulig er Ordet forskrevet, men i Manu
skriptet staar det fuldt læseligt.
2) A. Thiset, Snubbe-Slægtens Mindesmærker i Sengeløse Sogn,
Aarb. f. n. Oldk. 1895, S. 163.
12*