172 / 594
162
Observatorium Tusculanum og Pilenborg
vatoriet laa paa en Høj. Sterms Beskrivelse af Køben
havns Amt, 1836, er vistnok den første, hos hvem dette
dukker op: »paa Vridsløsemagle Bys Marker ligger »Ole
Rømers Høj«, hvor Rømer havde sit Observatorium,
hvoraf der endnu findes Spor«. Traps Beskrivelse af
Danmark, 2. Udg. 1872 optager dette, og i 3. Udg. 1898
meddeles, at Højen kaldes »Ole Rømers Høj« eller »Konge
højen«. Og medens man paa de ældre Generalstabsblade
forgæves søger en »Ole Rømers Høj«, dukker Navnet om
trent samtidig op paa Maalebordsbladet som Betegnelse
for den Høj, som ellers kaldes »Kongehøjen«. I Egnen
kender man imidlertid ikke andet Navn fra ældre Tid end
»Kongehøjen«, og saaledes hed den allerede 1780, som
Kortene fra Udskiftningstiden viser det. Nu kunde det
vel være muligt at anbringe Observatoriet paa denne Højs
noget affladede Top. Der kunde lige være Plads nok d e r
til, naar man gik helt til Fladens Rand. Men det vilde
være en højst ubekvem Beliggenhed, med Væggene lige
paa Randen af den høje og stejle Højside; Højen er ca.
6,10—6,80 m høj. Og der findes yderligere hos Horrebow
en Bemærkning, som direkte taler imod en saadan Fo r
modning. Han siger, Atrium § 118, hvor der tales om, at
Rømer vilde have Tusculanum just paa Rundetaarns
Breddegrad: »Og lettelig ser den, som betragter Observato
riets Beliggenhed, at just dette har været Aarsagen til at
rejse det paa et Sted, for hvilket man hvert Aar i Leje
maatte betale Bonden 1 Rigsdaler, endskønt der 200 eller
300, ikke flere, Passus mod Syd laa en lille Høj, som var
i høj Grad egnet for Observatoriet, og hvor man kunde
have haft det uden denne Udgift«!
Skønt Horrebow ogsaa her aabenbart stoler paa sin
Hukommelse og fejler baade i Afstand og Retning, kan
han vanskelig tænke paa nogen anden Høj end Konge
højen — hvor Observatoriet altsaa i k k e laa. Der kan
saaledes ikke ret vel paa denne Høj rejses noget Mindes