176 / 594
166
Nogle Bidrag til Hôtel Royals Historie
For at udføre et saa kostbart Byggeforetagende behø
vede Giesler Kapital; denne ydedes ham af Abel Kathri-
nes Hospital1), der 17. Juni 1748 lod tinglæse en Obligation
paa 4000 Dl. i ovennævnte »Restigheder« af Side- og Bag
hus, saavel som i »den derpaa og nu udi Arbejde værende
nye Bygning«.
De Rester, der stod paa Grunden, var sandsynligvis
den Braheske Adelsgaards Køkkenbygning, der nu var
Fælles-Ejendom med Naboen i Fortunstræde, og en Del
af Sidehuset ind mod Kræmmerkompagniet. Selve Adels-
gaarden var nedbrudt, dog maa en Del af Murstensmate
rialerne være blevet benyttet til at rejse den nye Fortun, da
der i den Bygning, der nu staar paa Grunden, opført efter
den store Ildebrand 1795, helt op til 2den Etage i Gaard-
façaderne findes talrige indmurede Renaissancesten, der
sikkert maa stamme fra Lave Brahes Gaard2) .
I Begyndelsen af 1749 stod det nye Hôtel saa vidt
færdigt, at der 14. Juni blev foretaget en Vurderingsfor
retning, hvorefter Giesler yderligere fik 4000 Dl. af Hospi
talets Penge3), og Gaarden blev ved Police Nr. 2784 i
Brandassurancekassen forsikret for 14,000 Rdl. Desuden
var Gaarden allerede ved kgl. Bevilling, dateret Rendsborg
7. Juni 1748, fritaget for Grundskat, Indkvartering og an
den borgerlig Byrde i 20 Aar.
For at kunne fuldføre Bygningen og udstyre Hotellet
standsmæssigt havde Giesler formaaet Cancelliraad, Over-
førster Søren Christensen, boende i Flensborg, til at tage
en 2den Prioritet i Fortunen paa 1000 Rdl. Gaarden havde
da 30 Jernkakkelovne og andet nagelfast Tilbehør4).
I Foraaret 1750 er Giesler fuldt rustet til at tage Kon
kurrencen op med Byens andre Hoteller, og i »Kiøben-
9 Landsarkivet: Obligationsprotokol 1748. Fol. 204.
2) Se dette Tidsskrifts VII Bd., S. 311.
8) Landsarkivet: Obligationsprotokol 1749, Fol. 211— 12.
4) Smstds. Fol. 212.