150
Observatorium Tusculanum og Pilenborg
astronomiske Taarn«. Da et Tidssekund svarer til 15 Bue
sekunder, skulde dette være lig ca. 0° 15’ 7,5” vestlig
Længde for Rundetaarn. Men dette kan ikke være rigtigt.
Herefter vilde Observatoriets Plads være helt østen for
Vridsløsemagle Bys Jorder, i den vestlige Del af Hersted
vester Sogn! Horrebow siger i Basis § 364: »Jeg brugte
længe som Forskel mellem Rundetaarns og Tusculanums
Meridian 56 Tidssekunder, men efter nu omhyggeligt at
have afvejet Sagen, skynder jeg mig at fastslaa, at Tuscu
lanum laa et fuldt Tidsminut mod Vest«. Da et Tidsminut
kun e r= 1 5 Bueminutter, bliver Fejlen endnu større. Galle
antager Længden østlig for Paris = 0h 39’ 57,5”, der
omregnet efter Rundetaarn giver lignende Resultat.
Naar saaledes den astronomiske Længdebestemmelse
maa betegnes som haabløs, er det i og for sig ikke over
raskende. Tyge Brahe’s og Kepler’s Længdebestemmel
ser fjernede sig adskillige Minutter fra Sandheden1). Rø
mers Fejl er antagelig kun e t Bueminut. Det er først
Telegrafen i Forbindelse med Præcisionsure, der ha r til
ladt geodætiske Længdebestemmelser af større Sikker
hed.
Men heller ikke Breddebestemmelsen er tilstrækkelig
sikker. Rømer ønskede, at Tusculanum skulde lægges paa
nøjagtig samme Breddegrad som Rundetaarn, altsaa ligge
lige Vest for Københavns officielle Observatorium. Vær
dien heraf ved Benyttelse af Observationerne er indly
sende. Horrebow omtaler Sagen Basis § 364 og Atrium
Kap. VIII. Han udtaler, at Tusculanums Bredde ligger
mellem 55° 40’ 59” og 55° 41’. Han gaar ud fra, at Run
detaarn ligger paa 55° 40’ 59” , og at Rømer (og han selv)
altsaa ikke helt havde naaet Maalet. Men Rundetaarns
Breddegrad er, ifølge en Beregning som afdøde Direktør
for Gradmaalingen, Dr. phil. Franz Buchwaldt, velvilligt
0 Se bl. a. P. Dahlberg, Jordkloden, S. 24—25.
KØBENHAVNS
KOMMUNEBIBLIOTEKER




