De nye Boder i Aarene omkring 1690
349
heden ud i Havnen fra Langebro (o: Knippelsbro). Da
delte forurenede Havnen, paatænkte Admiralitetet at lade
ham anbringe Skarnet i en Kule, som skulde graves paa
en Plads i Nærheden af hans Hus, altsaa paa »Grønland«,
som nævnes nedenfor. Men da Kollegiet selv var saa be
tænkeligt ved Sagen, at det først vilde indhente Kongens
Resolution, er Planen formodentlig ikke bleven virkelig
gjort. En endnu mindre behagelig Nabo havde Boderne
dog haft i Belejringens Tid i Krudtbrænderens Hus, der
da sprang i Luften og anrettede Ødelæggelser i Tulipan-
og Elefantlængen, som endnu i vor Periode bar Spor
deraf.
Nord for Bodernes nordligste Grænse (Suensonsgade)
strakte sig den Gang en stor ubebygget, græsbevokset
Slette med Stadens og Kastellets Fæstningsværker som
yderste Grænse. Her paa »Grønland« holdt Kongen Revue
over sit Livregiment, her blev der øvet Skiveskydning, her
var et meget fuldkomment Henrettelsesapparat med baade
Galge og Vippe, og her fordrede Privatmænd hinanden
»ud for Haanden« for ved Duel at afgøre Æressager.
Dele af Grønland ejedes af Kansler Theodor Lente, af
Hof- og Rigsmarskal Johan Christoph Kørbitz og af
Generalmajor Henrik Ry sensten; efter den sidstnævnte
kaldtes Tulipanlængen under Tiden »Ryses Stalde«, hvor
han formodentlig havde sine Heste, der brugtes ved Be
fæstningsarbejderne paa Kastellet. Paa Grønlands Nord
grænse fandtes Østerport, baade den ældre ud for Hjærtens-
frydsgade og den yngre, der som Aarstallet paa dens Façade
antydede, var blevet helt fuldført 1708, og som laa paa det
Sted, hvorfra den først fjærnedes 1858. Ved den først
nævnte Østerport opbyggedes 1671—73 et Krudttaarn,
der skulde gemme Søetatens Krudt; Taarnet blev senere
en slem Nabo, da det 1779 sprang i Luften til stor Øde
læggelse for Nyboder; desuagtet opførtes det igen og blev
først nedrevet 1872, men da havde det længe staaet tomt.




