363 / 594
De nye Boder i Aarene omkring 1690
353
og der var en lang Vej at gaa med de fyldte Spande for
dem, der ikke havde gravet en privat Brønd i deres Gaard,
saa dejligt nær ved Køkkenet.
Har Nyboder i tidligere Dage haft nogen Brolægning,
saa var den i alt Fald nu ikke til at se. I Bodernes hen-
rundne Aar havde Beboerne, for hvem Begrebet Dag
renovation synes at have været ligesaa ubekendt som for
deres Øvrighed, brugt Gaderne som Losseplads; det var
det nemmeste at kaste sit Fejeskarn ud ad Gadedøren,
eller ogsaa ad Gaarddøren, for Gaardsrummet fik og-
saa sin Part. Det var ikke smaa Bunker, der i Tidernes
Løb dannede sig paa særlig yndede Steder, og Gaderne
selv blev ogsaa jævnt bedækkede med et tykt Lag. En
daarlig Arv tilfaldt saaledes den Slægt, som levede her
ved 1690; men det maa med det samme tilføjes, at om
trent lignende Tilstande kunde træffes i »Byen«, og at
de først ved denne Tid søgtes ændrede der. Men skulde
der ske en Ændring i Nyboder, maatte den første Op
gave være at faa den megen AfTaldsjord bortført. Da
man heldigvis i disse Aar trængte til Fyld paa det nyan
lagte Nyholm, bortkørtes Tusinder af Læs i dette Øje
med fra 1691 og Aarhundredet ud. Da Jorden nu efter-
haanden forsvandt fra Gaderne, særlig fra dem, der vendte
ud mod Rigensgade, fik man det forbavsende Syn, at Ny
boderhuse, hvis Tagskæg hidtil kun havde ligget 2K eller
3 Alen fra Jordsmonnet, og hvis Gulv havde ligget indtil
en hel Alen under Jordlinien, nu for Øjet ligesom skød
op af Jorden til deres rette Højde; Vinduer maatte flyttes
ned, da de forhen havde rettet sig efter Opfyldningen, og
Plankeværker var komne til at svæve i Luften, da Af
gravningen havde fjærnet deres tidligere Grundvold.
Den næste Opgave maatte være at nivellere Nyboders
Terræn for at faa det rette Fald paa Afløbene i Gade og
Gaard for Overflade- og Spildevand. Der var Gader, som
1682 stod saa fulde af Vand og Dynd, at man foreløbig