De nye Boder i Aarene omkring 1690
359
til den faldefærdige Tilstand, hvori den gamle Længe maa
have været, kan maaske søges i den Demolering, som de
hollandske Soldater under Belejringen tillod sig af en
Husrække herude, vistnok netop denne; heller ikke nogen
af dem vilde bo i et Hundehus.
Og dog skete der en »Formering« af Nyboder under
Christian V. I Aaret 1696 havde man udregnet, at hele
Søetatens Styrke talte 3524 Mænd, og blandt dem var
der kun 571 Huse eller Numre at fordele i Nyboder. Efter
dette Regnestykke skulde altsaa Boderne kun have kun
net give en Sjettedel (16 Procent) af det samlede Mand
skab Husly. Men i Virkeligheden rummede Nyboder ad
skillig flere. Den Beboer, der »fik Hus«, havde Ret, ja
Pligt, til at optage som logerende en eller flere af sine
Kammerater, og hvorfor ikke med Familie; dermed var
baade Stat, Vært og logerende vel hjulpne, om det end
kunde knibe med at finde ud af, hvorledes de to Værelser
skulde deles mellem de to Parter. Og det gik vel, saa-
længe det til en vis Grad var en frivillig Sag; gik det ikke,
kunde man jo skilles. Men Styrelsen opdagede snart, at
den vilde være endnu bedre hjulpen, naar man
paa Be
faling
fik de to Partier anbragte i det samme Hus; saa
kunde den med Sikkerhed udregne, at endnu en Sjette
del, altsaa i alt en Tredjedel af Mandskabet fik Bolig i
Nyboder. Denne Bestemmelse blev truffet i 1679; da
maatte to Spindere fra Bremerholms Reberbane tage Bolig
i et og samme Hus herude, selv om de var gifte; men
Admiralitetet besluttede tillige, at saaledes »vilde man
fare fort« i Fremtiden for at skaffe Husly til flere end
forhen. Fra nu af blev der altsaa givet to Mænd »Seddel«
paa det samme Husnummer. Den, der først flyttede ind
i Lejligheden, valgte naturligvis Solsiden i Værelserne,
saa at den anden, der kom bagefter, ikke fandt andet end
Mørkesiden at residere i. Kom dertil nogle enlige loge
rende, var det indskrænkede Rum rigtig godt fyldt. Man




