373 / 594
De n ye B od er i A aren e om k rin g 1690
363
tede siden hans Eftermand i Embedet, Efraim Clement,
der døde 1716. Fra 1688 blev der af Inspektøren eller
lians Medhjælper ført en Protokol, hvori der optoges
Kopier af Inspektørens Indstillinger og af de Deputeredes
Resolutioner. Den kaldes »Nyboders Bog« og giver gode
Oplysninger om Bodernes Tilstand i denne Periode.
En af Iver Hoppes gode Ideer var hans Forslag om
Indretningen af en Vagt i selve Nyboder. Vel havde der
været posteret Skildvagter — fra enten Amalienborgs
eller Østerports Vagtbygning — med tilhørende Skilder
huse i Nellike- og i Hindegade; men de blev inddragne
1693, og Husene bortfjærnedes, for ikke at falde i Tyve-
haand. I sine sidste Aar havde Hoppe foreslaaet Op
førelsen af en Vagtbygning, der skulde kunne rumme
6
eller
8
Vagtpersoner; Klammeri og anden Uro kunde
derved forekommes, og ved mulige Anholdelser kunde
Arrestanterne interneres midlertidigt om Natten her.
Inspektør Dreyer gentog Forslaget, som behagede de
Deputerede; de ønskede at se et Grundrids af Nyboders
Gader for at kunne vælge Stedet, hvor Vagten bedst kunde
ligge. Man valgte Pladsen mellem Enhjørnings- og Ulve
gade ud til Adelgade; i Novbr. bifaldt Kongen Opførelsen.
Det blev et Bindingsværksbus paa
6
Fag og skulde
kunne rumme en 12 Mands Vagt. Der anskaffedes Borde
og Svedebænke, et Timeglas og en større Metalklokke i
en Klokkestol. Til den firkantede Kakkelovn bevilgedes
der 4 Favne Brænde; men de maatte snart efter øges til
6
;
Ovnen maa ikke have fungeret godt, da den efter nogle
Aars Brug havde gjort de Meniges Vagtstue ganske sort
af Røg og Smøg. Her og i Forstuen bestod Gulvene af
Brosten, i Officersvagtstuen af Mursten. Til Afskræk
kelse for Voldsmænd og ildesindede Personer havde
Hoppe faaet anskaffet 5 Halsjærn, hvis Stolper Fiskalen
skulde udfinde Plads til paa de mest befærdede Steder
i Nyboder. For uenige Folk opfandt han en »Strafbuk«,