377 / 594
D e n ye B o d er i A aren e om krin g 169 0
367
rationen«. Den forhen omtalte Efraim Clement havde
faaet Frederik Pochenberg Thiellesen, der i øvrigt og-
saa har »udmærket« sig paa andre Omraader, til Efter
følger. Da Thiellesen fik et andet Embede, blev »den udi
Vores Liberi hidindtil vaarne Lakej« Simon Nyborg In
spektør. Af denne fordrede Thiellesen ikke mindre end
780 Dir. for en Del Forbedringer i Embedsboligen og for
Frugttræer, som ban havde efterladt nyplantede i de to
Haver. Det var særlig om disse Træer, at Striden nu op
kom, og den Resolution faldt i Sagen, at de enten skulde
betales af Eftermanden eller borttages af Formanden.
Efter tre Aars Forløb var man ikke kommet videre, end
at Nyborg ikke vidste, hvilke Træer der var ment, me
dens Modparten maatte oplyse, at ban havde tænkt paa
alle dem, han beviselig havde plantet. Atter maa der
resolveres, at Træernes Ejer skal enten have »et fornøje
ligt Vederlag eller bortføre dem uden videre Exception
eller Vidtløftighed«. Der gaar atter to Aar, men Stillin
gen er den samme: hverken Vederlag eller Fjernelse. Den
meget taalmodige Øvrighed maa ud med en tredje
Resolution, der opfordrer Parterne til at blive enige, men
ellers »intimerer, tilholder og anbefaler« Thiellesen til
uden Forhaling at borttage Træerne nu efter Høst, for
at Nyborg kan blive aldeles befriet for alt Ansvar for
dem. Men naar to Inspektører kunde overtale sig til
at opføre en saadan Komedie, kan det ikke vække Un
dren, at »gemene« Beboere kunde prøve det samme i det
smaa.
Nyboder rummede nogle af Kongens Tjenere i Sø
etaten; men af dem var der flere Klasser. Der var ikke
blot forskellige Grader: Officerer, Mestre, Underbefa-
lingsmænd og Menige, men ogsaa forskellige Korps:
Baadsmænd (Matroser), Holmens Kompagni, Haandvær-
kere og Tøjhusfolk. Disse sidste havde tidligere nærmest
henhørt under Landetaten og havde endnu en særlig