378 / 594
368
De n ye B o d er i A aren e om k rin g 1690
Chef, men havde dog faaet Plads i Boderne. Vel havde
Kongen bestemt 1680, at Tøjhusfolkene (Bøsseskytter o:
Artillerister og Laboratoriearbejdere) skulde flytte til
Laboratoriet paa Christianshavn, som Staten havde købt
fem Aar i Forvejen; men de kom ikke derud, og det var
godt; thi Laboratoriet sprang i Luften i 1683. Tøjhus
folket lagde den Gang Beslag paa 100 »hele« Numre
(omtr. 17 Procent af alle disponible 571), spredte ud over
hele Nyboder, hvilket var uheldigt, da Tøjhusfolk og
Baadsmænd ikke altid var lige gode Venner, naar de
lededes af Korpsaanden. Derfor blev der 1688 udset til
dem det samme Antal Boder i Elefant- og Tulipanlængen,
Timian- og Haregade i den nordligste Del af Boderne,
i en samlet Koloni for sig selv; men foreløbig skete der
ingen Omflytning. Tøjhusfolkene synes i øvrigt at være
blevet behandlede med en vis Varsomhed af Nyboders
Styrelse, ligesom de ogsaa selv mente at turde tage sig
visse Friheder, som der blev baaret over med. Hol
mens Haandværkere var ogsaa en Afdeling, der var noget
for sig; de var vel fast antagne, men kaldtes ikke Aars-
tjenere, og som »Daglønnere« følte de sig friere i deres
Bevægelser, især da de af og til arbejdede sammen med
private, for en kort Tid antagne Svende; men særlig Hol
mens Admiral, Henrik Span, ønskede at gøre dem lige
stillede med Aarstjenerne; de fik saaledes Haandpenge
ved Antagelsen, og der tilsikredes dem Udsigt til Hus
i Nyboder, hvilket sidste mentes at være det bedste
Middel til at holde dem fast. Naturligvis var den tal
rigste Afdeling, Baadsmændene, ogsaa Flertallet af Be
boerne; Boderne var jo oprindeligt bygget særlig for
dem. En Afdeling af Matroserne var »Holmens Kom
pagni«, som arbejdede ved Kølhaling og andre saadanne
specielle Hverv paa Holmen.
Den projekterede Omflytning skulde have været sat
i Værk i 1695, men blev udsat et Aar, for at alle de paa