Previous Page  381 / 594 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 381 / 594 Next Page
Page Background

De n ye B o d er i A aren e om k rin g 169 0

371

Personer, der vides at have drevet Slagtning og Kvæg­

handel. At det ikke var umuligt at destillere Brænde­

vin i Hjemmet, bevistes ved en Brændevinspande, som

fandtes indmuret i en Skorsten i Løvegade; men denne

ulovlige Forretning blev vist kun drevet af nogle faa, som

mod alle Anordninger i Smug holdt Værtshus og Tapperi

herude. Derimod var det ikke forbudt at forsøge Hjemme­

brygning; det var en simpel Konsekvens af den Om­

stændighed, at den tildelte Kostportion indeholdt no­

get Malt. For at male det Korn, som Kosten ogsaa

ydede, havde man Haandkværne i Hjemmet, skønt de var

forhudte over hele Staden siden 1673. Og dog holdt Ny­

boder paa dem til det yderste. Ikke blot benyttede de

dem selv, men lod ogsaa andre bruge dem, og i begge Til­

fælde gik Maleafgiften tabt for Staten, idet man da undgik

at bruge avtoriserede Møller (f. Eks. den Hestemølle, som

fandtes ved Materialgaarden), hvor Afgiften ellers skulde

erlægges. Fik Folkene Frihed for Afgiften mod et tilsva­

rende Afdrag i Kostportionen, og udleveredes der »Frised-

ler« til Forevisning paa Møllen, overdrog de Sedlerne til

andre mod Godtgørelse, men til Tab for det offentlige.

Hovedslaget blev rettet mod Haandkværnene i 1690. 100

Dlrs. Mulkt eller 1—3 Aars Arbejde i Kongens Jærn

var Straffen for alle dem, der forsømte mod en Godt­

gørelse at udlevere deres Kværne. Fiskalen, nogle Offi­

cerer og tre Skippere skulde inkvirere i Boderne, Hus for

Hus, og finde Kværnene, hvad enten de var skjulte eller

skilte ad, og lade dem bringe til Materialgaarden; nogle

fandtes nedgravne ude i Gaarden, andre i Kælderen.

Det maa have vakt en vis Opsigt, da det opdagedes, at

en af de inkvirerende Skippere selv havde fjælet en

Kværn i sit Hus i Løvegade og, da deh var blevet ham fra­

taget, straks havde anskaffet sig en anden! Han fik 100

Dlr.s-Mulkten og skulde udpantes for den, men bad om

Pardon, som vel ogsaa blev ham tilstaaet. Man kan tænke