386 / 594
376
De n ye B o d er i A aren e om k rin g 169 0
sariatet maa indgive en »mishagelig« Memorial
0111
Sta
tus, og Admiralitetet vedbliver at klage: »Folket forgaar
daglig, Tid efter anden, for vore Øjne«. 1693 erklærer de
Deputerede, at Holmens Folk nu har 241304 Dir. tilgode
ialt, »hvilken Summa endnu sammen med deres Nød vok
ser til, og deres hele timelige Velfærd og Frelse bestaar i
Betalingens Erlæggelse, selv om de skal nøjes med Halvde
len af det skyldige Beløb,
hvis blot
Udbetalingen maa ske
regelmæssigt derefter«. Om Haandværkerne, hvem der
skyldtes 26187 Dir., udtaler Holmens Admiral, at de lever
kun af Haanden i Munden; falder Pengene ikke i rette
Tid, maa de enten lide Hunger og Tørst eller tage paa
Borg; udbetales dem saa noget, da falder Kreditorerne
over dem. »Man kan ikke forcere Arbejdet, naar Arbejds
manden lider Nød og intet har at købe Mad for«. 1694
er Restancebeløbene til hele Søetaten blevet den store Sum
385995 Dir., deriblandt de saakaldte »gamle Restancer«,
det vil sige Gældsposter til de Tjenere, der havde været,
men nu ikke længere var i Tjenesten, i alt 106450 Dir.
Af det sidste Beløb blev igen særlig taget i Betragtning
en mindre Sum, som skyldtes Aarstjeneres Enker med
faderløse Børn, der »ideligt og vemodigt anholdt om deres
Mænds surt fortjente Løn«; der var først foreslaaet, at
der skulde betales dem for 9 Kvartaler, men de maatte
nøjes med Betalingen for 2 eller 3 Kvartaler een Gang for
alle og blev »dermed ganske afviste«. Nogle Haandvær-
kere maatte nøjes med en Fjerdedel. Men naar disse faa
og smaa Poster blev berigtigede, ansaa man sig for beret
tiget til at lade alle de »gamle Restancer« paa oprindelig
106450 aldeles bortfalde som udslettede, en Afvikling af en
stor Gældspost paa en for Debitor saare fordelagtig
Maade! Det skal dog ikke glemmes, at Kongen i den paa
gældende Tid i Aarene 1680—83 og 1686—90 af sit eget
private Kammer havde ydet i alt omtrent 200000 Dir. til
Søetaten; men Marinens Gæld var et Dyb, der ikke let