390 / 594
380
De n ye B o d er i A aren e om k rin g 169 0
at naar nogen lod sig udskrive til dansk Tjeneste, kom
han ikke mere tilbage derfra. Det var en Mulighed,
at man kunde slippe mod at stille en anden for sig,
men det var ikke vel set. Derimod fik de, der vilde tjene
»længe« eller paa Livstid, Løfte om Bolig i Nyboder
og om eventuelt Avancement. De Drenge, som i dette
Tidsrum blev antagne baade til Matros- og Haandværker-
korpset og oplærtes i deres Fag, var — om end ikke endnu
udtrykkeligt — bundne til Tjenesten og udgjorde Grund
laget for det, der senere gik under Navnet »den faste
Stok«.
Vilde man bruge en Mands hele og fulde Kraft,
maatte man ikke overlade ham til sig selv, naar hans
Kraft endelig var aldeles opbrugt. Denne Betragtning førte
til Indførelsen af en Efterløn eller Pension under Chri
stian V. Vel hed Understøttelsen endnu bestandig »Naa-
despenge«, men man kom dog til stedse klarere E rken
delse af den arbejdstrættes
Ret.
Denne var allerede tid
ligere anerkendt for Krigsinvaliders Vedkommende; men
nu blev den praktiseret lige overfor gamle veltjente Mænd
og, hvad der er af Betydning, saa vel for Underklassers
og Meniges som for Officerers Vedkommende. 1680 ap
proberede Kongen, at 64 Personer, der for Alder og Svag
hed ikke længer kunde gøre Tjeneste og »stak i Armod«,
skulde have Naadespenge, nemlig 4 Officerer (100 Dir.
hver), 14 Skippere (40—20),
2
Højbaadsmænd,
6
Skibs-
mænd,
2
Skibsmandsmater og
6
Kvartermestre (
20
) samt
30 Menige (16), i alt 1700Dlr. aarlig. 1686 fandtes ved Møn
stringen 65 gamle og udygtige af Holmens og Tøjhusets
Folk, hvoraf en god Del havde været i Tjenesten fra deres
Ungdom af, og som nu behøvede Naadsensbrød; men —
tilføjedes der forsigtigt — »dette beror jo alene paa Kon
gens Naade«. Systemet var aabenbart endnu ikke fuldt
udviklet. De gamle og tilskadekomne Krigs- og Arbejds-
invalider fik deres Livsophold paa Søkvæsthuset og kald