389 / 594
De n ye B o d er i A aren e om krin g 1690
379
bejde. En Tid s. A. var slet ingen Smede mødt paa Hol
men, og der forefaldt saadanne Scener, at en Mand slog
en anden, som nægtede at tage Del i Demonstrationen.
Der blev denne Gang fornuftigvis baaret over med disse
Uregelmæssigheder. 1689 blev et uroligt Aar, Arbejdet
paa Holmen stod tit stille; en Skare Søfolk viste sig helt
»modvillige« paa Holmens Mønstreplads, og senere vilde
en Baadsmand fremkalde Uro blandt sine Standsfæl
ler, da der skulde ske nogen Udbetaling paa Bremerholm.
Da Udeblivelserne af Haandværkerne fortsattes, udsted
tes n. A. en Plakat derimod. 1692 efterspørges den, der
havde været Formand for og Aarsag til, at Aarstjenerne
i to Dage havde absenteret sig fra Vagttjenesten og Ar
bejdet samt lavet Opløb. Endnu 1701 samlede Haand
værkerne sig paa Slotspladsen for at tiltvinge sig deres
tilgodehavende Gage og Dagløn.
De anførte Tegn paa Uviljen mod Tjenesten paa
Holmen var dog ikke alene begrundet i de daarlige Be
talingsforhold. At ogsaa det strenge Arbejde maatte af
skrække, indrømmede de Overordnede selv. Der var vel
lovet Matroserne, at Arbejdet paa Holmen skulde ind
skrænkes til hver anden Dag, men det kunde af flere
Grunde ikke overholdes. Som et Eksempel paa strabat-
serende Arbejde kan anføres Ophalingen af Tømmeret
af Mastegraven; i mange Aar var dette sket alene ved
Menneskekraft og under saa uheldige Forhold, at Mæn-
dene maatte vade langt ud i Vandet, selv om det var Vin
tertid, indtil man omsider opdagede, at Anvendelsen
af Heste kunde fritage for dette Slid. Ogsaa Ankersme
dene ømmede sig undertiden ved Arbejdet, som tog
svært paa Kræfterne, da man ingen Maskiner havde til
Hjælp. Men foruden »Sliddet og Slæbet« var der endnu
en Grund. Selv Styrelsen taler om »den stedsevarende
Trældom«, der afskrækkede Menigmand fra at tage Tje
neste i Marinen. Folk i Norge havde gjort den Erfaring,