387 / 594
De n ye B o d er i A aren e om k rin g 169 0
377
kunde fyldes saaledes, at Hjælpen mærkedes af Under
klasserne, der paa Grund af deres Talrighed krævede store
Summer.
Naar man i disse Trangens Aar hører, at Mennesker
herude fra Nyboder tiggede i »Byen« og endogsaa gjorde
fælles Sag med professionelle Betlere, naar Politiet skred
ind for at arrestere disse, da maa vi vel efter det fore-
gaaende kunne fatte, hvorfor Nyboder greb til dette ned
værdigende Middel for at opholde Livet. Og i en Tid, da
Begrebet Afhold var ubekendt, da alle, høje og lave, an-
saa stærke Drikke for en Nødvendighedsartikel, hvis Glæ
den skulde fremmanes, og da Sømandsstanden, ogsaa
selv de bedste af Søofficererne, ikke gik af Vejen for en
ærlig Bus, i den Tid greb mangen en Nybodersmand
til Flasken for at glemme sin elendige Stilling, selvom
dette skulde føre ham ud i andre Elendigheder. Vor Tid
med den langt større Oplysning og Dannelse kan kun med
Forbehold bebrejde ham dette.
Nødstilstandens Udvikling i de Meniges Bække havde
sit fuldstændige Sidestykke i Søofficerernes. Tredive af
disse Tjenere klagede 1685 over deres »store Nød og
Trang«; i over et Aar havde de ingen Indtægter haft; Kre
ditorerne vilde ikke mere yde dem nye Laan, og de har
saaledes ingen Kontanter at leve af. Et Par Maaneder
efter nødes de til at gentage deres Klage. 1687 fremkom
de med en ny Beklagelse, som Admiralitetet støtter ved
at anmode de Deputerede om at »tage Officerernes høj-
trængende Nød i Consideration«, da de ellers vil søge
fremmed Tjeneste, medens de endnu er rørige, hvad flere
af dem allerede har ansøgt om; da de »i deres miserable
Tilstand ikke har Brødet til Munden«, maa Kongen selv
paakaldes, hvis Hjælpen udebliver. Næste Aar indgiver Of
ficererne atter Ansøgning, og den svenske Prise »Laksen«
sælges for at skaffe Midler til deres Betaling. Men 1693
er Forholdet ikke bedre; der skyldes dem da 36535 Dir.