384 / 594
Fangsten der. Selv Vinterens Is skræmmede ikke, men
Faren derved viste sig 1697, da 27 af Holmens Folk, sam
men med lige saa mange andenstedsfra, i Sundet drev
bort fra Land paa et løsrevet Isstykke og først efter mange
udstandne Rædsler landede i Skaane, hvor de fik en god
Modtagelse. Et andet og baade besværligt og farefuldt
Arbejde paatog Kongens Folk sig ogsaa, naar de i strenge
Vintre isede Skibe ind i Havnen; Forretningen kunde vare -
benved tre Dage og kunde neppe betale sig, især naar
Koffardiskipperne var knebne med Godtgørelsen; da der
var saa mange, der skulde dele denne, kunde det ofte kun
blive en 16 Skilling til hver Baadsmand.
VI.
Men hvorfor behøvede disse Aarstjenere at gribe til
de omtalte Bierhverv, som ofte havde betænkeligt Ud
seende af Indgreb i andres Rettigheder, da Folkene vit
terlig var ansatte i en fast, lønnet Stilling? Det kan ikke
nægtes, at de, der boede i Nyboder, først og fremmest
havde Boligen dér som et grundlæggende Aktiv for Hjem
mets Bestaaen. Dernæst indeholdt den maanedlige Kost
portion, der vurderedes til en Værdi af
2 1 2/3
Dir. aarlig,
saltet Oksekød og Flæsk samt Byggryn, Æ rter, Rug og
Malt; det var et skattet Tilskud til Husholdningen, skønt
det kun var een Mands Portion. Hertil kom (endnu kun
til Søfolket) en Lærreds Klædning hvert Aar, og hvert an
det Aar en engelsk Baadsmandshat samt en Klædes Kjole,
som Skrædderlauget syede til hver enkelt Person efter
Maal. Om Efterlønnen (Pensionen), som der ogsaa kunde
være Udsigt til, tales i det følgende i en anden Fo rb in
delse. Endelig bestod Aarslønnen i den beskedne Sum af
16 Dir., som for Haandværkerne kunde forbedres ved
den desuden modtagne Dagløn paa 20—36 Skilling.
Men paa to Punkter kunde de ingenlunde rundelige
374
b e n ye B o d er i A aren e om k rin g 169 0