370
De n ye B o d er i A aren e om k rin g 1690
der kan det dog paavises, at mindst 11 forskellige Offi
cerer har haft Bolig her i Tiaaret efter 1680; i det næste
Tiaar navngives 9 og i Tiaaret efter 1700 mindst 7. Fo r
holdet var altsaa et andet end senere i 1738, da ingen
Officer frivillig vilde bo i Nyboder. Officererne fik i
Reglen Tilladelse til at udvælge sig et Hjørnehus, men
maatte ellers tage Lejligheden, som den var, selv om
den i Forvejen var »delt«. Kaptajner tildeltes der to hele
Numre og Løjtnanter eet helt. Men ingen Officer af
højere Grad ses dog at have ønsket Bopæl i Boderne.
Den lykkelige Indehaver af Hus og Husbrev søgte
efter Evne at gøre »sit Hus« saa nyttigt og beboeligt som
muligt. At han ved Fremleje øgede sine Indtægter, og at
han forbedrede de primitive Lokaler, hvis han havde Sans
for Hygge, er allerede berørt (S. 360). Her skal endnu
tilføjes, at de fleste sørgede for at faa den manglende
Bilæggerovn opsat, hvori der fyredes ude fra Køkken
skorstenen. For den renlige Husmoder maatte der skaf
fes Indretning til Vasketøjets Tørring, idet der blev truk
ket Snore fra Lægterne i Taget til en Pæl, der var rejst
i Gaden; men naar Vinden tog rigtig fat i de større Tøj
stykker, skadedes Taget ved Rystelsen. Det er givet,
at man har holdt Husdyr, f. Eks. Høns, skønt disse ikke
har givet Anledning til Omtale i de officielle Dokumen
ter. Dette er derimod Tilfældet ined Dueholdet; Due
slaget oppe paa Loftet havde Udgang gennem et Hul
mellem Tagstenene; Duerne pillede imidlertid idelig
Kalken af Tagene, ikke blot af deres Ejermands, men
ogsaa af Naboernes, og naar disses Drenge derfor
vilde jage Fuglene bort ved at kaste Sten eller afskyde
Pinde efter dem med Pufferter, gik det atter ud over
Taget. Dette førte senere til et Forbud mod alt Duehold.
Naar Iver Hoppe i en Indberetning oplyser, at man og
saa havde Køer paa Stald, hvilket kun bidrog til at øge
Urenligheden paa Gaderne, kan dette kun gælde enkelte




