376 / 594
366
D e n ye B o d er i A aren e om k rin g 1690
som det hed, kunde blive Aarsag til Ildsvaade. Et hel
digvis enestaaende Tilfælde viste det i 1687. Ved Natte
tid hørtes den uhyggelige Brandallarm i Boderne. En
Baadsmand havde glemt at slukke sin Pibe, da han gik
til Bo, saa der var gaaet Ild i Sengeklæderne og andre
Ting. Tililende Naboer, Brandsvende fra Byens Brand
væsen og andre dæmpede Ilden, og Faren blev overstaaet.
Men det skal siges til Nyboders Bos, at der i Bodernes
hele,
lange Levetid aldrig kan paavises en betydende Ild
løs undtagen for omtrent et Aarhundrede siden, da et
Officershus ved Adelgade nedbrændte paa Grund af en
paaviselig Forsømmelse. Den jævne Befolkning maa have
vist stor Forsigtighed over hele Linien, og Lykken har
været Nyboder huld.
V.
Som Beboere i Nyboder ønskede Kongen kun dem af
hans faste Tjenere, der havde tjent baade længst og bedst
og derhos var gifte eller trængende. Naar disse Betin
gelser var fyldestgjorte, meddeltes der vedkommende en
»Husseddel« eller et »Husbrev«, der svarer nogenlunde
til Nutidens Lejekontrakt, med Angivelse af den nye Be
boers Pligter som Beboer og med Beskrivelse af Lejlig
hedens hele Tilstand ved Overtagelsen, det saakaldte In
ventarium. Hvis den fra samme Bolig bortflyttede havde
forbedret Lejligheden med Paneler, Bræddegulve, Hylder,
nye Vinduer, Tætning af Loftsbrædderne, Opførelsen af
Skur i Gaardsrummet, dettes Indhegning o. s. v., maatte
alt det, der var nagelfast, ikke borttages af ham, for
ikke at skade Murene; men For- og Eftermand maatte
se til at enes om Udbetalingen af en Erstatning. Dette
kunde vel ikke altid gaa af uden Meningsforskel
og Strid; men det mest opsigtsvækkende paa dette
Omraade blev dog en Del Aar efter 1700 leveret af to
af Nyboders Inspektører, der var blevet uenige om »Melio-