382 / 594
372
De n ye B o d er i A aren e om k rin g 169 0
sig, at hele Nyboder har staaet bag den Skipper, og at
Beboerne med en vis Tilfredsstillelse nogle Aar efter hørte
Rygtet om, at Konsumtionsforvalteren, der havde sat Fo r
følgelsen af Kværnene i Scene, nu var død, og at der end-
ogsaa før Dødens Indtrædelse var set Orme fremkomme
af hans Legeme. Og Nyboder havde endnu ikke sagt
sit sidste Ord om sine umistelige Kværne.
1693 fik Iver Hoppe som Inspektør Ordre til at lade
alle Væve i Nyboder bortfjerne. Det var et Tegn paa, at
Væverlauget var aarvaagent; allerede 1668 havde det
været ude om det samme. Prøvede en Matros for egen
Regning at levere Ballast til et Koffardis'kib, da var Pram-
lauget straks over ham. Og der havde været og var sta
digt i Virkeligheden Krigstilstand paa hele Linien. Der
kunde have været nogen Mening i at forbyde de fagud
dannede Holmens Haandværkere at tillade sig noget Ind
greb i Laugenes Rettigheder, men Forfølgelsen gjaldt og-
saa Søfolk, som søgte lidt Fortjeneste ved Arbejde i Hjem
met i deres Fritid. Admiralitetet androg derfor 1683
Kongen om, at hans Søfolk maatte være »umolesterede«,
naar de i den Hensigt vævede, flikkede Sko og syede Tøj.
Næste Aar skildrer Kollegiet med levende Farver Lauge
nes, Politimesterens og Byens Underfogders Forfølgelse
af Holmens Folk: »Saa snart det kan opspørges, at de
og deres Hustruer uden fremmed Hjælp har udført saa-
dant Arbejde, hvorved Borgerskabet umulig kan føle sig
betaget i sin Næring, straks henføres de i Byens Fæng
sel og slipper ikke ud, før de har maattet vedtage saa
store Bøder, at de maa sælge eller pantsætte deres E jen
dele for at kunne betale«. Da Loven, Kongens Forord
ninger og de Søetaten givne Privilegier tillader Søfolket
»en liden borgerlig Næring«, bør disse Aarstjenere være
forskaanet for Overlast, naar de forretter et ringe Arbejde
for deres Kammerater eller for kongelige Betjente, saa-
længe de ikke holder Svende. Kongens Resolution herpaa