385 / 594
De n ye B o d er i A aren e om k rin g 169 0
375
normale Indtægter svigte. Kostportionen udeblev, naar
Manden var udkommanderet til Søs, idet han selv »nød«
den om Bord; til Kone og Børn hjemme var der da intet.
Og Pengelønnen svigtede paa Grund af Bigets Fattigdom,
og i Stedet fremvoksede Bestancer, som enten slet ikke
eller yderst langsomt blev indfriede og hindrede den regu
lære Udbetaling af den paa ny fortjente Løn. Resultatet
kunde kun blive en kronisk Pengetrang i Nyboder, og
det trøstede ikke, at det samme Tryk med nogle ganske
enkelte Undtagelser hvilede paa alle Datidens kgl. Tje
nere, der ikke havde Reservefond at ty til.
Vidnesbyrdene om de sørgeligt smaa Kaar er mange
og faar desto mere Vægt, fordi de ikke fremkommer som
maaske overdrevne Beklagelser fra de nødlidende selv,
men som tjenstlige Indberetninger fra Folkenes Overord
nede om den Tilstand, som de ikke kunde nægte deres
Deltagelse, men som de var ude af Stand til at ændre.
1683 berettes om den sendrægtige Betaling til Haandvær-
kerne; disse beklager »med Taarer i Øjnene«, at de uden
Penge ikke vil kunne gøre deres Arbejde. 1684 er Matro
serne »elendige«, fordi de intet har faaet et helt Aar;
Gælden til alle Holmens Tjenere drejer sig om den ikke
ringe Sum 94800 Dir. 1685 erklæres, at Søfolket ved Løn
nens Udeblivelse maa forgaa af Sygdom og Armod og kan
snart ingen Tjeneste gøre. Al resterende Gage beløb sig nu
til 96544 Dir., udgjorde 1686 109544 og 1687, da den dog
var »nedbragt«, 163666. I Dagløn skyldes 25490, og det vi
des ikke, hvad Time Haandværkerne forlader Arbejdet.
Matroserne er blottede for Klæder, de kan skjule sig i, og i
højeste Grad nødlidende, saa at al »Frydighed« og Lyst
til Arbejdet er borte. 1689 rekommanderer Admiralitetet
selv »de fattige og nødtrængte Baadsrnænd« til Oberkrigs-
sekretæren Jens Harboe, der anmodes om at »forlene« et
godt Ord for dem hos Kongen om nogen Undsætning, da
de ellers sygner og forkommer. De Deputerede i Kommis