388 / 594
378
D e n ye B o d er i A aren e om k rin g 169 0
for
6
Kvartaler, og de Deputerede maa selv tilstaa, at de
er geraadne i saadan »Nødtørftighed«, at man af Med
ynk har maattet give dem smaa Tilskud fra Folkenes
Forsømmelsesbøsse; for at skaffe Penge maa Skipper
boderne derfor sælges ved Auktion. Dette skete ogsaa
n. A., men indbragte vist ikke de ventede mange Kon
tanter, da der indestod Prioriteter i nogle af Boderne, og
andre af disse allerede var afhændede i Forvejen; men
det indkomne gav maaske et lille Pusterum. I Løbet af
1696 til 1697 var Gælden til Officererne dog paa ny gaaet
op fra 25965 til 31232 Dir., 15 Maaneders Gage.
Vi har set, at Styrelsen selv havde erkendt, at Ar
bejdernes svigtende »Frydighed« eller Arbejdsmod havde
sin Grund i Udeblivelsen af Lønnens Betaling. Men Fol
kene selv undlod heller ikke at tilkendegive deres Sinds
stemning ved Handlinger, der ikke kunde misforstaas.
Saadanne partielle eller mere omfattende Arbejdsnedlæg
gelser eller haardhændede Demonstrationer var iøvrigt i
disse Tider ingenlunde ukendte ved andre Orlogsværfter,
f. Eks. det svenske. Allerede straks efter Skaanskekrig,
1680, »sammenrottede« en Del danske Matroser sig paa
Bremerholm og meddelte Niels Juel, at de ikke vilde gaa
om Bord, førend de havde modtaget deres Penge; dernæst
drog de i samlet Hob til Slotspladsen med et Stykke
Maatte paa en Stang som Fane og indlod sig i Slag med
Vagten der. Ophavsmændene fik naturligvis strenge
Straffe. To Aar efter prøvede Tømmermændene paa det
samme og »raabte paa den kgl. frie Slotsplads om Penge,
da de var i Nød og Trang«, uagtet Holmens Admiral med
gode Ord havde vist dem, at Betaling burde de søge paa
Holmen hos Admiralitetsherrerne. Men da det hele var
sket »af Nød og Uforstandighed«, slap Anførerne med
kun at forbryde nogle Ugers Dagløn. 1686 havde en Del
Matroser samlet sig ved Arbejdstid udenfor Holmens
Port, men vilde paa ingen Maade gaa ind til deres Ar