391 / 594
De n ye B o d er i A aren e om k rin g 169 0
381
les derfor Kvæsthuslemmer. Næste Aar »mønstredes«
disse, som talte omtr. 50 Søfolk foruden nogle Marinere
og Soldater. Den højeste Alder var 84 Aar, den længste
Tjenestetid 54. Nogle var sengeliggende af Alderdom,
andre havde faaet Skade i Køgebugtslaget og ved Køben
havns, Nakskovs og Malmøs Belejring. Men Kvæsthuset
var nu ikke blot et Sygehus, men ogsaa en Pensions
anstalt; af pensionsnydende Lemmer fandtes da 3 Skip
pere,
1
Højbaadsmand, 4 Skibsmænd og 46 Baadsmænd;
angaaende dem lovede Kongen, at »noget vist skulde an-
ordnes til deres Livsophold«. Sagen var, at Kvæsthusets
Pengemidler kunde forudses at ville svigte, hvis mange
paa een Gang blev kasserede og fik anvist Pension, og
de Deputerede havde derfor foreslaaet, at alle ved Søeta
ten ansatte skulde yde en vis Afgift aarlig til Kvæsthus
kassen. Kongen approberede Tanken 1688 efter nogen
Betænkningstid og fastsatte Afgiften til
1
Procent af alle
Gager, og ved Avancementer til Forskellen mellem den
tidligere og den opnaaede Grads Maanedsgage for 1 Maa-
ned. 1694 fremviste Mønstringen paa Holmen en Del
gamle og »brækhafte« Aarstjenere, som continuerligt
havde tjent baade Kongen, hans Fader og hans Farfader;
men Kvæsthuset var bebyrdet med langt flere saadanne,
end Midlerne kunde strække til, og for at de gamle ikke
skulde »gribe til Bettelstaven«, indstilledes 5 Underoffi
cerer og 25 Menige til ekstraordinært hver at nyde
en Portion Kost og henholdsvis 1 Dir. og 3 Mark maaned-
lig. Dette befalede Kongen indført i det aarlige Budget
(Reglementet). 1696 anvises 40 eller 50 Portioner af
Kvæsthusets Midler, for saa vidt disse kan taale det, til
dimitterede kvæstede og tilskadekomne. Nogle Office
rer fik fremdeles ved deres Afgang efter god Tjeneste
Pension, andre blev ansatte som Færgemænd ved Lan
dets Overfartssteder, medens atter andre maatte nøjes
med et godt Afskedspas og gaa over i private Stillinger.