370 / 594
360
De nye Boder i Aarene omkring 1690
maatte tage Loftsrummet til Hjælp som Beboelse; for at
skaffe Lys deroppe tog man blot en Tagsten ud. Man
opførte brandfarlige Skure lige op ad Husmuren i Gaar-
den med en skrøbelig Skorsten for saaledes at udvide
Lejligheden, eller for at hver Familie kunde opnaa sit Køk
ken. Man delte Lejligheden imellem sig, saaledes, at den
ene Familie fik Storstuen, den anden Kammeret, hvor
fra man anbragte som Udgang en Dør i Stedet for det
ene Vindue. Uden Frygt for at svække Bygningens
Grund gravede man Kældere, som de besigtende Syns-
mænd maaske først opdagede, naar de selv forsvandt ned
i dem, idet Gulvbrædder og Stolper svigtede under deres
Fødder. Alle disse og flere andre Ting var naturligvis
ulovlige, men hvad gjorde man ikke for at løse den store
og vanskelige Opgave at gøre Samlivet mellem alle de
mange sammenbragte Mennesker nogenledes taaleligt.
Allerede i hygiejnisk og i moralsk Henseende kunde
denne Sammenstuvning volde store Anstød; men blot en
nogenlunde varig Enighed kunde det være tungt at be
vare, man havde jo ikke mere kunnet vælge sine Med
beboere; det havde Øvrigheden besørget. Da opstod
den Tanke hos Beboerne at opnaa paa lovlig Vis, hvad
man hidtil for det meste havde gjort i Smug; man
indgav Ansøgning om, at »Huset« maatte
deles,
saa at
hver Familie fik sit særlige Omraade, ganske vist med
Undtagelse af det fælles Køkken. Statens Svar 1688 lød
paa: »Det faar at vente«; kun ganske enkelte blev begun
stigede under særlige Omstændigheder. Men endelig 1693
slog Timen til en almindelig Adskillelse af Husene. »Der
hørte jo kun Brædder og Søm« til for at danne Skillerum
met, der førtes parallelt med Gaden baade gennem
»Stuen« og »Kammeret« og nødvendiggjorde begge Steder
Anbringelsen af en ny Indgangsdør. Endnu hed det »at
faa Hus i Nyboder«, uagtet hvert Parti kun fik et halvt
Hus. »Helt Hus« var to saadanne halve Numre og »dob