Et
g am m elt M an u sk rip t om R øm ers O bservato rium T u scu lan um
423
Han synes altsaa at være død eller paa anden Maade ud-
gaaet af Sagaen ved 1766—67. Selv om hans Alder, 26—
27 Aar, kunde passe paa den »unge« Haandskrift, og et og
andet ligner lians Skrivemaade, er det dog vel neppe sand
synligt, at han er Affatteren. Men heller ikke gennem de
talrige Afhandlinger i »Lærde Sager« er det lykkedes at
finde en egnet Personlighed. Sikkert var der bl. a. adskil
lige Søofficerer, som baade havde Interesse, kunde be
tjene et Astrolabium, det ældre Maaleinstrument, der næ r
mest kan sammenstilles med en Kvadrant, og var pas
sende lærd. At det drejer sig om en Mand, der stod lidt
udenfor den snævrere lærde Kreds, fremgaar, synes det,
af hele Stilen. Der er en vis Stillen til Skue af den megen
Lærdom.
Selve den ret nøjagtige, men dog ikke gennemført
præcise Form for Undersøgelsen svarer derimod temmelig
vel til Samtidens almindelige Lærdoms Præg. Selv om Ar
bejdet, som ogsaa Forfatteren erkender, kunde have været
bedre, er det da ogsaa muligt at benytte det nye Stof og
naa et Skridt videre frem.
Først vindes Bekræftelse paa den af mig meddelte
Bestemmelse af
Pilenborgs
Beliggenhed. Bartholinernes
Landsted laa altsaa virkelig ved selve Vridsløsemagle By,
og der var endnu baade Piletræer og Parker (o: Damme)
at se; en af disse »Parker« er maaske endnu kendelig paa
Stedet. Det var jo ogsaa rimeligt nok, at Pladsen ca. 1766
—67 endnu nøje kunde vises; der var højst gaaet en lille
Menneskealder, siden Landstedet forsvandt, ca. 1740. Men
helt sikker var i øvrigt Traditionen dog ikke mere. Manu
skriptets Tegning viser et Hus i Ø.-V.; det vendte uden
Tvivl i N.-S.; og jeg kan tilføje, at Originalkortet til Vi
denskabernes Selskabs Detailkort 17641), som maa bygge
paa lokal Oplysning, har Navnet
Pilenborg
(med den
mindre heldige Tilføjelse: h v o r R ø m e r s O b s e r v a -
x) I G en eralstab en s top. A fd. A rk iv .




