435 / 594
Et gammelt Manuskript om Rømers Observatorium Tusculanum
425
at være borte. Endskønt jeg ved et fornyet Eftersyn i
Juni d. A. har gransket Jordbunden nøje, har jeg ikke
fundet noget af den hvidbrændte Flint, som ofte ligger
paa Tomten af en Dysse, ej heller ligger der mere F lin t
afslag end ellers paa Marken. Men den lokale Tradition
siger, at Dyssens Plads just var paa det højeste Punkt.
Efter Pejlingerne skal Dyssen fra Observatoriet ses
en Kende nord for Linien til Frue Kirke. Herved er Øst—
Vestlinien givet. Den gaar meget nær midt igennem det
af mig tidligere for Observatoriet betegnede Omraade
(jvf. Kortet S. 160). Herfra faar man, naar Kikkerten
rettes mod Frue Taarn, meget nøje det samme Billede i
Synsfeltet, som Besøgeren fik 1766—67.
Til at komme videre skulde Pejlingerne med Astro-
labiet kunne benyttes (S. 416). Lægges de med Centrum
over et Punk t Vest lidt til Syd for det højeste Punkt
(Kote 38), faas for en Del af dem helt god Overensstem
melse; men andre svigter. Forfatteren har aabenbart
haft god Grund til at klage over, at Vejrforholdene ikke
var ham gunstige. Men der synes ogsaa at være sket Fejl
eller Forveksling ved Optegnelsen. Sigtet til Kongehøjen,
der dog var saa nær, kan ikke bringes i Overensstemmelse
med Sigtet til Pilenborg og Rodyssen. Ogsaa Nordnaalen
er urigtigt indlagt (uden Hensyn til Misvisningen?). Naar
det dog hedder, at Observationerne »træffer temmelig vel
ind«, kunde det sigte til, at der for Pejlingerne til Roskilde
Taarne, Hvedstrup, Ledøje og Brøndshøj Kirker (thi det
maa være til disse, der er pejlet), saavel som Frue Taarn,
har været Adgang til et vist Korrektiv, nemlig Sammen
ligning med det samme Aar eller Aaret forud udkomne
Detailkort af Videnskabernes Selskabs Atlas, hvor unøj
agtigt end ogsaa dette var. »Sigte til en Hoy« maa gælde
en af de nu næsten helt forsvundne Høje i Partiet om
Stenagergaard. Men Udgangspunktet kan kun ligge højst
ca. 50—-75 m fra Punktet 38.