172 / 235
162
TIDEN FRA
1888
TIL
1903
Under Forhold som de her nævnte kan man forstaa,
at en dygtig og nidkjær Kemiker maatte finde Meget,
der trængte til at blive reformeret. Den kemiske Hjælp,
Fabrikerne hidtil havde haft, var af væsentlig praktisk
Art. De manglede et Laboratorium, ligesom Svovlsyre
systemerne manglede Glover- og Gay Lussacs-Taarne.
Paa intet Punk t var der helt fulgt med. Trods de ind
førte hydravliske Presser var f. Ex. Oliemøllen stadig
forældet. Med stor Energi satte Clément sig ind i disse
Forhold, gjorde Rede for, hvad han herved saa, og
overbeviste hurtigt om, at der maatte indføres en Række
Reformer. Det var i Marts 1894, at han blev valgt til
fabrikkyndig Direktør, og inden Aaret var omme, var
man paa det Rene med, at han foruden den lille Lon,
han havde som Direktør, burde have en storre for til
lige at arbejde som Fabrikernes Kemiker. Saa fik da
Fabrikerne et ordentligt Laboratorium, og det blev be
sluttet, at Svovlsyresystemerne paa Mundelstrup skulde
nyde godt af de foreslaaede Forandringer, der vilde
gjore den producerede Kammersyre væsentlig billigere.
Den norske Svovlkis vilde i langt liojere Grad kunne
udnyttes end for, og Forbruget af Chili-Salpeter vilde
kunne formindskes med næsten 50 pCt. Svovlsyresyste
merne i Fredens Mølle maatte vente, ti her var Alt saa
tæt sammenbygget, at der bogstavelig talt ingen Plads
var til Indretningen af de paagjældende Forbedringer,
der derfor ogsaa kun delvis kunde indføres. Fredens
Mølle, der laa saa sorgelig langt fra Jernbane og Damp
skib, og over hvilken der i sanitær Henseende indløb
Klage paa Klage, udviklede sig til at blive Fabrikernes
Smertens Barn.