TIDEN FRA
1888
TIL
1903
165
over 20,000 Q Alen bebygget, medens kun Halvdelen
maatte være det. Der maatte tumles stærkt med Byg
ningerne, forandres og ryddeliggjores, for at der kunde
blive Tale om Nyopførelser. Et Forslag i saa Hen
seende blev indgivet til Taarnby Sogns Bygningskom-
inission, men i December 1890 svarede den tilbage, at
Bygningssagen maatte betragtes som bortfalden, da Sog
nets Sundhedskommission helt havde negtet Tilladelse
til, at de to Svovlsyrefabriker opførtes. Nu stod Alt
paa Justitsministeriet, og ved dettes Hjælp kom man
ud over Vanskelighederne. Der skete en ny, indtræn
gende Henvendelse til det, og i Marts 1891 gav det den
ønskede Bygningstilladelse, men under 10. April s. A.
udsendte det en Bekjendtgjorelse, hvori det stadfæstede
et Tillæg til Sundhedsvedtægten for Taarnby Sogn,
hvorefter Fredens Mølles Fabrikers fremtidige Udvikling
blev gjort stærkt afhængig af den stedlige Sundheds
kommission. Tillæget slaar fast, at Fabriker af den
Art, som Fredens Mølle tilhører, »ikke for Fremtiden
maa drives i den Del af Sundbyerne, for hvilke det
under 28. Februar 1877 stadfæstede Bygningsreglement
er gjældende«. De alt existerende faa dog Ret til at
vedblive, men kun saaledes at de »underkastes de For
skrifter, som Sundhedskommissionen til Formindskelse
af de med Driften forbundne Ulemper finder Anledning
til at gjore«.
Det var ikke alene Fredens Mølle, der ramtes her
ved. Ogsaa de andre i dens Nærhed liggende Fabriker
bleve herved paa forskjellig Maade begrænsede i deres
Virksomhed. Men muligvis blev dog Fredens Mølle
ram t haardest, og Udviklingen blev saa uheldig, at der