173 / 235
TIDEN FRA
1888
TIL
1903
163
Paa Generalforsamling efter Generalforsamling var
der Aar igjennem blevet talt
0111
og haabet paa, at Fo r
holdene i England maatte blive saaledes, at Landet
selv helt kunde bruge sin Gjødningsproduktion og der
ved høre op at besvære den danske Fabrikation med
umulige Priser. Men Haabet blev stadig beskjæmmet.
De engelske Overproduktionsforhold blev endda sekun
derede af lignende Forhold andensteds i Verden, ikke
mindst i Tyskland. Et Aar var det uhyggeligt store
Falliter blandt Mineejerne i Florida, der bragte Priserne
end yderligere ned, et andet Aar Forholdene i Belgien. I
1895 oplyser Alexander Owen saaledes, at det belgiske
Marked var »helt demoraliseret«; det forlangte blot, at
man skulde byde »nok saa lavt«. Fabrikerne afhang
af Kjøbernes Naade, og der indførtes da stadig voxende
Gjødningsmasser til Danmark. I 1888 var Landets Ind
førsel til Forbrug c. 62 Millioner Pund naturlig og kun
stig Gjødning, et Kvantum, der i 1902 voxede til
noget over 112 Millioner foruden — som særlig tarife-
ret — 21l/2 Million Pund Stassfurther Salte (Kainit,
Kieserit o. lign.) og 131/4 Million Pund Chili-Salpeter.
Hvad betød overfor denne voxende Strom Fab rika
tionen paa Fredens Mølles Fabriker, hvor meget man
end anstrengte sig? Og man anstrengte sig virkelig. I
1888 var Fabrikernes Produktion af Gjødning noget
over 191/2 Million Pund og i 1902 næsten 21 Millioner.
Der var ingen Tilbagegang. Men naar Forholdet var
saaledes, skyldtes det udelukkende Mundelstrup. Her
gik i de nævnte Aar Produktionen frem fra henved 121/2
Million Pund til lidt over 20 Millioner, medens den paa
Fredens Mølle gik tilbage fra henholdsvis
l 1^
Million
11
*