176 / 235
1 6 6
TIDEN FRA 1 8 8 8 TIL 1 9 0 3
paa Generalforsamlingen den 11. Marts 1893 maatte
meddeles, at der for Aaret 1892 ikke kunde uddeles
noget Udbytte. De 5 pCt., der havde været det tarve
lige Resultat i de sex foregaaende Aar, reduceredes til
et stort Nul. Det var første Gang. Og for første Gang
viste der sig en Opposition paa Generalforsamlingen.
En Aktionær foreslog, at der ikke skulde gives Decharge
for Regnskabet, forinden en kritisk Revision havde
undersøgt Fabrikernes liele Stilling. Forslaget blev dog
forkastet, men saa kom det ovenfor nævnte Skifte i
Henseende Lil den fabrikkyndige Direktør, og Adolplie
Clément rykkede frem med sine reformerende Forslag.
Konjunkturerne vedblev at være absolut uheldige. For
1893 og 1894 kunde Fabrikerne kun give 4 pCt. i Ud
bytte, og derefter blev Regelen — paa et enkelt Aar (1899)
n æ r— Intet og atter Intet. Fabrikerne ikke alene ikke
betalte sig, de gav Underskud.
Gjødningsliandelen herhjemme havde udviklet sig
saaledes, at saa godt som hele Salget nu laa i Hæn
derne paa tre Firmaer, de to Gjødningsfabriker, Fredens
Mølle og »Dansk Svovlsyre- og Superphospliat-Fabrik« i
Kastrup, samt det store Importfirma Beckett & Meyer.
Af disse havde imidlertid Fredens Mølle den mindste
Gjødningsforretning, og da den desuden ved sit for
ældede Anlæg stod svagest i Kampen overfor de to
Konkurrenter, hilste den med Glæde en Tilnærmelse
fra disses Side. Allerede i Efteraaret 1896 havde de to
Fabriker efter Overenskomst noje undersøgt hinandens
Forhold, hvad der førte til, at Direktør Leopold Damm
paa Kastrup Fabrikens Vegne gjorde et Tilbud
0111
at kjøbe
Fredens Mølles Fabriker. Tilbudet blev imidlertid be