8 / 398
UDLÆNDIGHEDENS AFSLUTNING
1
.
I
n g e n
,
der er vant til at sysle med store Menneskers
varige Værker og til at følge vældige historiske Skæbner
i deres Udfoldelse, deres drønende Gang eller susende Flugt,
kan undlade at fornemme Mishag og Ydmygelse, naar han
fra slige Personligheder, Værker og Skæbner vender Blikket
til sit eget beskedne Livsværk og sin egen dagligdags Lod.
Øjet møder ingen Opdagelse eller Opfindelse af blivende og
almen Betydning; Pennen kan ikke berette om noget ualmin
deligt Eventyr, saa lidet om Rejser i ukendte Egne som om
spændende Begivenheder og dramatiske Omslag.
Alligevel kæmpes der ikke blot for Tilværelsen, men
for Ideer i ethvert energisk ført Menneskeliv, der har højere
Formaal, og den Dumhed eller den Ondskab, hvorimod der
kæmpes, er i forskellig Form til alle Tider den samme.
Ogsaa i det Liv, der ikke føres paa Samfundets Højder,
gennemføles Medgang og Modgang, og former dette Liv sig
som et Kampliv, saa beriger det med umaadelig, mest smerte
lig, undertiden dog ogsaa glædelig Menneskekundskab; det
sporer Viljen og hærder den, former og udhamrer en Karak
ter, skærper og forfiner en Intelligens, saaledes at dette Liv
efterhaanden med dets Stigen, Synken og fornyede Stigen
Georg Brandes: Levned. III.
1