11 / 398
4
Udlændighedens Afslutning
dømmet, men ikke havde nogen Retsgrund i et sundt og
ungdomsfrisk Land som Norge, hvor baade Politiken og
Moralen var i Orden. Den naive norske Selvtilfredshed,
som i Henrik Ibsen havde en haardnakket Bekæmper, saa
Kendetegnet paa et Grundsyns Sundhed deri, at det var lyst.
3
.
Som sædvanligt i dette Tidsrum var jeg i stor Penge
forlegenhed — 8. Februar havde jeg fem Mark i Huset, 24.
Februar tre Mark (da heldigvis et Par hundrede Mark netop
kom med Posten); 29. Maj havde jeg igen kun fire Mark
— jeg tog derfor mod adskillige Indbydelser til at holde
Foredrag.
I Begyndelsen af Marts rejste jeg til Byen Posen, ind
budt af de Tyske der, for at holde to Forelæsninger. Jeg
blev modtaget med største Elskværdighed af unge Købmænd,
der formelig kunde mine tyske Skrifter udenad og som kun
tænkte paa, efter Evne at gøre Opholdet tilfredsstillende for
mig. Hotellet var simpelt og gammelt, men var lutter Soli
ditet og Ærlighed. Jeg saa Byen og dens Mindesmærker.
I Domkirken tiltalte Rauchs to Statuer af Polens ældste
kristne Konger i Ringskjorte mig som fortræffelige. Raad-
huset var ejendommeligt, men dets Omgivelser forfaldne.
Ved sine Købmænds livlige og frisindede Holdning
mindede Posen mig noget om Bergen, som jeg Aaret forud
havde besøgt.*)
Da den Sal, hvori jeg egentlig skulde have foredraget,
den Sternske, var taget i Brug til Karneval, gav man mig
med mine 500 Tilhørere den uhyre Lambertske Sal, der
havde Plads til 1600. Jeg havde ikke før talt i saa stort et
*) Samlede Skrifter XIV. 297.