![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0357.jpg)
74
Det nævnte Farvestof stilledes til Disposition til Undersøgelse paa Sund
hedskommissionens Laboratorium, hvorfra erklæredes, at Prøven gav de for
Farvestoffet Bordeaux B i Litteraturen anførte Reaktioner. Der paavistes ikke
Tilstedeværelse af Arsen, Antimon eller andre giftige Metaller i Prøven.
Endnu fremlægges forskellige Indlæg af sigtede, der imidlertid er uden
Interesse i denne Sag, og som nærmest er en Kritik af forskellige Forhold ved
rørende de givne Anordninger.
Han dømtes ved Kriminal- og Politiretten for Overtrædelse af Anordning
al 10. Juni 1913 § 1, da der ikke kunde gives Tiltalte Medhold i, at den nævnte
Anordning ikke skulde have tilstrækkelig Hjemmel i Loven af 18. April 1910 § 7.
Han idømtes en Bøde paa 25 Kr.
Paa Grund af den rejste Tvivl om, hvorvidt Justitsministeriet havde været
berettiget til at udstede et Forbud som det i nævnte Anordning indeholdte, appel
leredes Sagen til Højesteret. Denne frifandt Fabrikant X. ved Dom 13. Nov. 14.
Dommens Præmisser er saalydende:
»Den i den indankede Dom ommeldte Lov af 18. April 1910, § 7 , 2. Stk..
findes ikke at have indeholdt fornøden Hjemmel for Justitsministeriet til at ud
færdige en Forbudsbestemmelse af et saa almindeligt og vidtgaaende Indhold som
den i Anordning Nr. 162 af 10. Juni 1913 § 1 givne. Som Følge heraf og med
Bemærkning, at der ikke foreligger Oplysning om, at den i Sagen omhandlede
Husholdningssaft er skadelig eller ved fortsat Nydelse kan medføre skadelig Virk
ning for Sundheden, vil Tiltalte være at frifinde og Sagens Omkostninger at ud
rede af det Offentlige«.
Dommen er — rent bortset fra den juridiske Interesse, der knytter sig til
bemærkelsesværdig, tordi den viser, hvor mangelfuld og ufuldstændig vor
Lovgivning paa Næringsmiddelvæsenets Omraade er.
Den Realitet, der foreligger, er i Korthed følgende. En Fabrikant — der
forstaar at læse, hvad der staar i Loven og hvad der ikke staar, og hvis Tankesæt
iøvrigt saa udmærket belyses ved de af ham fremsendte Indlæg — laver et Pro
dukt ved at udkoge Mandler, Nelliker og Vanille og tilsætte dette Afkog Sukker,
Vinsyre og Parve. Dette Produkt kalder han Husholdningssaft.
Det, der her først og fremmest springer i Øjnene, er Brugen af Begrebet
Saft. Herved torstaas efter almindelig Sprogbrug den flydende Bestanddel, man
uden først at tilføre Vand kan udtrykke, udpresse eller paa anden lignende Vis
kan frembringe af et eller andet organisk Legeme eller Substrat. Efterhaanden
er Begrebet udvidet til ogsaa at omfatte en saadan, efter at den ved forskellig Til
sætning eller Præparation er gjort skikket til Opbevaring. Sprogbrugen har her
været ret konsekvent. Selv saadan et Ord som »Hostesaft« er oprindelig logisk
brugt, forsaavidt som den for Smagen mest fremtrædende Bestanddel oprindelig
var — og fremdeles i de fleste Tilfælde er — Saft. En anden Sag, som ikke
interesserer her, er, at man her knytter Saft til et Ord, som ikke har noget med
Saftens Fremstilling at gøre; det, som det her kommer an paa, er som nævnt, at
dei virkelig i en saadan Medicin er et Indhold til Stede, der svarer til de Fore
stillinger, man ellers gør sig ved Ordet Saft.
Naar Ordet Saft derfor bruges til det af Fabrikanten fremstillede Produkt,
kan det ikke andet end vække den lige fremsatte Forestilling, medens man i
Virkeligheden faar et vandigt Udtræk eller Afkog af nogle Frugter og Krydderier,
der iøvrigt ikke indeholder Saft, og som man absolut aldrig vilde kalde Saft.
Man tænke blot paa det vandige Udtræk af Kaffebønner, og hvor stødende det
vilde væie at kalde et saadant for Saft, eller blot paa det Vand, man har kogt