Previous Page  368 / 596 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 368 / 596 Next Page
Page Background

74

Det nævnte Farvestof stilledes til Disposition til Undersøgelse paa Sund­

hedskommissionens Laboratorium, hvorfra erklæredes, at Prøven gav de for

Farvestoffet Bordeaux B i Litteraturen anførte Reaktioner. Der paavistes ikke

Tilstedeværelse af Arsen, Antimon eller andre giftige Metaller i Prøven.

Endnu fremlægges forskellige Indlæg af sigtede, der imidlertid er uden

Interesse i denne Sag, og som nærmest er en Kritik af forskellige Forhold ved­

rørende de givne Anordninger.

Han dømtes ved Kriminal- og Politiretten for Overtrædelse af Anordning

al 10. Juni 1913 § 1, da der ikke kunde gives Tiltalte Medhold i, at den nævnte

Anordning ikke skulde have tilstrækkelig Hjemmel i Loven af 18. April 1910 § 7.

Han idømtes en Bøde paa 25 Kr.

Paa Grund af den rejste Tvivl om, hvorvidt Justitsministeriet havde været

berettiget til at udstede et Forbud som det i nævnte Anordning indeholdte, appel­

leredes Sagen til Højesteret. Denne frifandt Fabrikant X. ved Dom 13. Nov. 14.

Dommens Præmisser er saalydende:

»Den i den indankede Dom ommeldte Lov af 18. April 1910, § 7 , 2. Stk..

findes ikke at have indeholdt fornøden Hjemmel for Justitsministeriet til at ud­

færdige en Forbudsbestemmelse af et saa almindeligt og vidtgaaende Indhold som

den i Anordning Nr. 162 af 10. Juni 1913 § 1 givne. Som Følge heraf og med

Bemærkning, at der ikke foreligger Oplysning om, at den i Sagen omhandlede

Husholdningssaft er skadelig eller ved fortsat Nydelse kan medføre skadelig Virk­

ning for Sundheden, vil Tiltalte være at frifinde og Sagens Omkostninger at ud­

rede af det Offentlige«.

Dommen er — rent bortset fra den juridiske Interesse, der knytter sig til

bemærkelsesværdig, tordi den viser, hvor mangelfuld og ufuldstændig vor

Lovgivning paa Næringsmiddelvæsenets Omraade er.

Den Realitet, der foreligger, er i Korthed følgende. En Fabrikant — der

forstaar at læse, hvad der staar i Loven og hvad der ikke staar, og hvis Tankesæt

iøvrigt saa udmærket belyses ved de af ham fremsendte Indlæg — laver et Pro­

dukt ved at udkoge Mandler, Nelliker og Vanille og tilsætte dette Afkog Sukker,

Vinsyre og Parve. Dette Produkt kalder han Husholdningssaft.

Det, der her først og fremmest springer i Øjnene, er Brugen af Begrebet

Saft. Herved torstaas efter almindelig Sprogbrug den flydende Bestanddel, man

uden først at tilføre Vand kan udtrykke, udpresse eller paa anden lignende Vis

kan frembringe af et eller andet organisk Legeme eller Substrat. Efterhaanden

er Begrebet udvidet til ogsaa at omfatte en saadan, efter at den ved forskellig Til­

sætning eller Præparation er gjort skikket til Opbevaring. Sprogbrugen har her

været ret konsekvent. Selv saadan et Ord som »Hostesaft« er oprindelig logisk

brugt, forsaavidt som den for Smagen mest fremtrædende Bestanddel oprindelig

var — og fremdeles i de fleste Tilfælde er — Saft. En anden Sag, som ikke

interesserer her, er, at man her knytter Saft til et Ord, som ikke har noget med

Saftens Fremstilling at gøre; det, som det her kommer an paa, er som nævnt, at

dei virkelig i en saadan Medicin er et Indhold til Stede, der svarer til de Fore­

stillinger, man ellers gør sig ved Ordet Saft.

Naar Ordet Saft derfor bruges til det af Fabrikanten fremstillede Produkt,

kan det ikke andet end vække den lige fremsatte Forestilling, medens man i

Virkeligheden faar et vandigt Udtræk eller Afkog af nogle Frugter og Krydderier,

der iøvrigt ikke indeholder Saft, og som man absolut aldrig vilde kalde Saft.

Man tænke blot paa det vandige Udtræk af Kaffebønner, og hvor stødende det

vilde væie at kalde et saadant for Saft, eller blot paa det Vand, man har kogt