398 / 589
160
Røglemose til Gamborgfjord. Hindringer langs Kysten. Ketraitestillinger.
10 M o rterer; paa Vestsiden af Hindsgavl anlagdes 4 B a tte rier med 8 Kanoner,
og paa den imod Fænø vendende Side 2 B atte rier med 4 K anon er og 3 Mor
terer. I faste B a tte rie r var der altsaa ialt 66 K anoner og 15 Morterer, nemlig
5 81 ® Bombekanoner, 27 18 ® Skibskanoner, 2 12 ® Kuglekanoner, 4 24 ®
Biffelkanoner, 21 12 ® Riffelkanoner, 7 4 ® Riffelkanoner, 4 84 ® M o rterer og
11 24® Morterer. Samtlige B atterier havde smaa K rudtm agasiner, og desuden
var der flere S teder anlagt store Magasiner. Ved Vaabenhvilens Indtræden
vare flere B atterie r under Arbeide eller endnu ikke monterede, saaledes et for
4 84 ® Bombekanoner bestem t B atteri paa Hindsgavlodde, der var færdigt til
Modtagelse af 2 af Kanonerne. F o r F eltartilleriet var der anlagt mange Ind
skæringer, saaledes tæ t Øst for Middelfart og langs Fænøsund; Indskæringerne
paa sidst nævnte Sted i Forbindelse med de derværende faste B a tte rie r skulde be
skytte en mulig Tilbagegang fra Fænø. D a man under et Angreb kunde vente,
a t Baade af Strømmen kunde spredes og forsæ ttes til ethvert P un k t af Kysten,
anlagdes der Løbegrave langs hele Kysten fra R øglemose til ind i Fænøsund i
en Længde af over P / 2 Mil.
Formodentlig for a t undgaa den rivende Strøm i ' Beltets snevre Del
blev der — ikke uden Indsigelser fra Ingenieurernes Side — udlagt Ramstedske
Miner langs Kysten Øst for Strib, men Glæden varede kun kort, til den første
Paalandsstorm , saa sprang Størstedelen af dem. E fter Befaling forfærdigedes
af Ingenieurerne 390 Rammer til disse Miner.
E n anden Hindring, Flydebomme, udlagdes paa de mest udsatte Steder
efter en stor Maalestok, og den vilde sikkert have ydet god Tjeneste, uagtet
det paa Grund af A rbeidets store Omfang blev nødvendigt a t anvende baade
spinklere Tømmer og færre Ankere end ønskeligt. D er anvendtes væsenligst
8—9" Tømmer, som udlagdes paa mindst 6—7' Vand og forankredes for hver
60—80 Alen med 1—200 ® svære Ankere eller, da disse slap op, Raajern.
Ved den sidste Vaabenhviles Begyndelse var der udlagt 1300 A len Flydebomme
udfor Stribsodde og 7000 Alen fra Badehusene Øst for M iddelfart til den høie
Skrænt paa Hindsgavlodde; den sidste N a t før Vaabenhvilen skulde 1500 Alen
have været udlagte foran hele Vestenden af Odden og noget ind i Fænøsund,
men Arbeidsstyrken m aatte anvendes til a t istandsæ tte de Beskadigelser, som
en heftig Storm i Forbindelse med en ualmindelig stærk Strøm havde foraarsaget.
Overalt, hvor Skrænterne vare høie og steile, gjordes disse utilgængelige
ved at eskarperes, og hvor Afstanden imellem de eskarperede S teder ikke var
for stor, fyldtes Mellemrummene med Forhug og undtagelsesvis med spanske
Ryttere.
Terrainforholdene paa Hindsgavl ere ikke gunstige for Anlæg af en
R etraitestilling tværs over Halvøen for det Tilfælde, a t det lykkes F jenden at
vinde noget Terrain ved Odden; den bedste Linie fra Kongebroen igjennem
Krybe- og Øxenradeskoven blev betegnet med lette Løbegrave og
e n k e lte
Kanon
indskæringer.
Øst for M iddelfart findes derimod en meget god Retraitestilling med
høire Fløi ved Møllerne og med venstre Fløi forbi Lundbjerggaard, udfor Øst
spidsen af Fænø. Denne Stilling dannedes af en Del af Jernbanen, enkelte levende