409 / 589
Hærloven 1880.
171
derne havdes 1ste, 2det og 5te Ingenieurkompagni med omtrent 10 Underoffice
rer, 10 Oversapeurer og 120—130 Sapeurer, naar Vagt, Syge m. m. fraregnes.
Da Infanterister ved vanskeligere Arbeider kun kunne bruges som Gravere
eller som Haandlangere, var det nødvendigt ved Beklædningsarbeider, Anlæg af
Krudtmagasiner, Udlægning af Flydebomme og lignende Arbeider fortrinsvis at
anvende Ingenieurtropperne; til Ledelsen af Størstedelen af de 2000 Infanterister
kan der derfor neppe have været anvendt mere end Halvdelen af Sapeurerne, altsaa
1 Sapeur for hver 25—30 Infanterister. Havde Arheiderne nu været samlede
paa 3, 4, 5 Steder, saa vilde det endnu have været muligt at lede Arheiderne
med nogenlunde tilfredsstillende Omhu i alle Detailler, men saaledes vare For
holdene ikke; Styrken var stærkt spredt over hele den 7 Mile lange Kyststræk
ning. Under saadanne Forhold er det klart, at Sapeurerne havde nok at gjøre
med at lede Infanteristernes Arheide, saa at de kun ganske undtagelsesvis kunde
være selvarbeidende. Under saadanne Forhold er det endvidere klart, at de faa
Officerer og underordnede Befalingsmænd kun ufuldkomment kunde føre det
ønskelige Tilsyn med de større samlede Arbeider, og at de maatte overlade
altfor meget med Hensyn til Akkordansættelse og Arbeidstilsyn til spredt arbei-
dende Sapeurer, hvorved det ikke kunde undgaas, at Fodfolkets Arbeidskraft
oftere ikke blev anvendt fuldt ud eller paa rette Maade. Foruden den Misbrug
af Fodfolkets Kræfter, der efter det Foranførte ikke kunde undgaas paa Grund
af de for faa Ingenieurkræfter, kom endnu Misbrug, som andre Forhold for
modentlig have nødvendiggjort; saaledes skal exempelvis anføres, at Arbeids-
kommandoer undertiden have havt 1 Mil eller derover at marchere til og fra
Arbeidsstederne.
Hertil kommer endnu, at Pioneren traineres til at grave
og at arbeide, hans hele Uddannelse gaar ud paa at vænne ham til at
betragte Pionertjeneste som hans Krigstjeneste, hans Pligt, hvorfor det aldrig
falder ham ind, a t det for hans Vedkommende kan være anderledes. Helt
anderledes stiller det sig for Infanteristerne; mange af dem have aldrig før Krigen
havt en Spade i Haanden, og de kunne i deres korte Tjenestetid ikke traineres
i dette Arbeide; de ere heller ikke vante til at faa deres Klæder, Linned og
Fodtøi tilsølede eller endog ødelagt, naar de skulle arbeide i Regn og Slud,
staaende i Vand eller Lerælte til op over Anklerne; især kan Infanteristen ikke
altid forstaa, at det at gjøre Pionertjeneste ogsaa er en Pligt for ham. Der kan
ingen Tvivl være om, at en stor Benyttelse af Fodfolket til Pionerarbeide, som
det har væ ret nødvendigt i alle vore Krige, indvirker skadelig paa dette vigtigste
Vaabens Disciplin og Kampdygtighed. Forholdene imellem før og nu stille sig
saaledes. Af de 2 Fredskompagnier fra 1842 udvikledes 5 Feltkompagnier med
260 Underkorporaler og Pionerer, nu kan der af 1ste, 2det, 3die og 5te Freds
kompagni og de 3 Reservekompagnier udvikles 7—8 Feltkompagnier med 1190
1360 Underkorporaler og Pionerer. Før vare Pionererne væsentligst arbeids-
ledende, nu kan m an paaregne over 1000 selvarbeidende Pionerer, og disse ville
paa Grund af længere Arbeidstid og større Øvelse kunne udrette mindst det
samme som 1600 Infanterister eller 2 Batailloner; med denne Styrke kan altsaa
den af Fodfolket for Fremtiden afgivne Arbeidskraft daglig formindskes.
22
*