412 / 589
174
Ingenieurmateriel. Ingenieurernes Arbeide. Pionerskoler.
a t 2 Heste paa slette Veie havde ondt ved a t trække den tomme Vogn. Efterat
en Prøvevogn paa Fjedre var anskaffet samtidig med fornævnte Pionervogn
og prøvet og funden hensigtssvarende, anskaffedes i Løbet af faa Aar alle fornødne
24 Vogne med tilhørende Materiel ved Kapitain H e d e m a n n .
Det i 1860 anskaffede Telegrafmateriel havde ikke tilfredsstillet de til
det i 1864 stillede Fordringer hverken med Hensyn til Linie- eller Stations-
materiel. Da Telegrafkompagniet derfor oprettedes i 1867, og bemeldte Materiel
overgik til Ingenieurbataillonen, blev det Kapitain H o s k iæ r s Hverv at forestaa
Anskaffelsen af et helt nyt Telegrafmateriel, hvortil senere er føiet Materiel til
et Etapetelegrafkompagni.
Ved Finantsloven for Aaret 1876—77 bevilgedes Penge til Anskaffelse
af en Prøvesignalvogn, der anskaffedes ved Kapitain M ü lle r efter en af P re
m ierlieutenant N ø k k e n t v e d foreslaaet Konstruktion; 8 Signalvogne have alle
rede i flere Aar væ ret tilstede.
Samtidig med Anskaffelsen af nyt Materiel er der stadig foretaget For
bedringer ved det tidligere anskaffede; her vil det dog være for vidtløftigt at
komme næ rmere ind paa denne Sag. I mange Henseender vil en Sammenlig
ning imellem Udrustningsreglementerne af 1870 og 1881 give udførlige Oplysninger
Ingenieurtjeneste.
At der imellem den Uendelighed af omtalte Ingenieurarbeider af og til
har været nogle, som have været m indre heldig eller endog uheldig udførte,
er en Selvfølge, og i det Foregaaende er saadant flere Steder om talt eller an
tydet. Her skal det blot udtales, a t de mindst heldige Arbeider fortrinsvis findes
imellem dem, hvor man ha r forladt en vis naturlig Simpelhed i Form og Kon
struktion.
Der skal blot exempelvis nævnes Rullebroerne i Dybbølstillingens
R eduter; disse Broer have sikkert nok været fyldestgjørende, inden Kampen be
gyndte, men hvor let bleve de ikke ubrugelige, naar det gjaldt, og hvilket utaale-
ligt Bryderi have de ikke forvoldet, inden m an modstræbende og halvt opgav
dem sam t anbragte simple, let afbrydelige og let istandsættelige Nødbroer.
Et af de første Udslag af Erkjendelsen om Ingenieurtjenestens Betyd
ning og Ingenieurtroppernes Utilstrækkelighed gjorde sig allerede gjældende i
1848 ved Major P h . R æ d e r s tidligere om talte og gjennemførte Forslag om
Infanteripionerer. Et andet Skridt var Oprettelsen i 1853 af den første Pioner
skole ved Ingenieurtropperne for at lære de andre Vaaben at hjælpe sig selv
ved de mangfoldige Ledigheder, hvor selv den med Ingenieurtropper rigeligst
forsynede Hær ikke har Ingenieurer nok, eller hvor disse ikke i rette Øieblik
ere tilstede. Pionerskoler maa anses for meget hensigtssvarende, og det er der
for heldigt, at de ofte afholdes, men det er ikke nok, at et P a r Befalingsmænd
af hver Afdeling gjennemgaa en saadan Skole i 4—6 Uger og saa vende tilbage
for
intet at g jø re ; for a t disse Skoler skulle kunne bære virkelig og nyttig
Frugt, anses det for nødvendigt, at der bevilges Afdelingerne Midler til at udvikle
og tilegne sig det Lærte.