28
—
tilsigtede naturligvis at give Borgerne Lejlighed til at forskaffe sig de
bedste Varer til deres egne Huses Fornødenhed, forinden Varerne op
købtes af Høkere, der atter solgte Opkøbet videre mod en passende,
oftest vel snarere upassende Fortjeneste. Men der er ogsaa fra den Tid
adskillige Bestemmelser, der forbyder udenbys Haandværkere og Hand
lende at komme med deres Varer paa Torvet. Bestemmelsen gjaldt
naturligvis ikke Omegnens Bønder, der tilførte Byen Næringsmidler
eller levende Kreaturer, men disse var paa deres Vej til Torvet udsat
for mangt et Angreb, idet Høkere og andre Forprangere drog Bønderne
i Møde udenfor Stadens Porte for at afkøbe dem Varerne, ja end ikke
frygtede for at handle med dem paa Byens Gader, uagtet de derved
udsatte sig for Myndighedernes hævnende Haand. Bestemmelser, der
gaar ud paa at hindre Forpranget, gaar derfor Haand i Haand med Be
stemmelser, der tilsigter at haandhæve Borgernes Ret til fri og første-
haands Handel paa Torvene. Anders Hiøring siger imidlertid, at der
bestod et Sammenspil mellem Høkerne og Bønderne, og at disse ofte
solgte deres Produkter til Borgerne for højere Priser, end de forlangte
af Høkerne. Dette er jo et Forhold, der heller ikke er ukendt i vore Dage.
Hvad Slagterne angaar, saa maatte de selvfølgelig heller ikke købe
Kreaturer paa Torvet, førend Tegnet var nedtaget. Handelen med
levende Kreaturer foregik, som det ses af den ovenfor citerede Ved
tægt af 7. Marts 1596, ved Stranden op efter mod Amagertorv; dog
holdtes der ogsaa Kreaturmarked paa Nytorv lige til 1671, da al Han
del med levende Kvæg og Heste forlagdes til den i dette Aar oprettede
Trommesal udenfor Vesterport.
Ovenfor er det nævnt, at Magistraten i Aarene før 1590 fastsatte
Priser for Lamme- og Oksekød. Disse Priser lyder i Nutidsøren
ganske latterlige, saa smaa er de. I Helsingør solgtes i Tidsrummet
1576— 1586 et Pund Oksekød til Priser, der svarede til omkring 6 Øre
før Verdenskrigen, og en Lammefjerding kostede circa 36 Øre. At
Øvrigheden, der jo fastsatte Priserne, var tilbøjelig til at gaa Slagterne
for nær ved Fastsættelsen, er vistnok ganske sikkert. Slagterne var
afgjort uheldigt stillede. Ifølge de dem paalagte Pligter skulde de altid
sørge for, at Byen havde tilstrækkelige Forraad af ferskt Kød og
maatte, for at kunne opfylde denne Forpligtelse, foretage Rejser ud i
Landet. De maatte opkøbe paa længere Sigt, give de Priser, som Bøn
derne forlangte, thi Slagtekvæg skulde de have, føre Kvæget til Køben
havn, maatte ofte have det gaaende paa Græs eller holde det paa