127 / 263
Støbte figurer og drageslyng
tværhus, og kontor på 1. sal. Den voksende administration i forbin
delse med firmaets udvidelser havde nu brug for en hel etage, så
gravørværkstedet flyttede til et af rummene på 3. sal. Guldsmede
værkstedet fik derefter plads på 1. sal i 2. tværhus.
Det store gamle bræddeskur i haven blev i 1877 erstattet af en ny
muret staldbygning lagt bagest i haven med vognremise og karle
kammer til kusken. Alt i hele ejendommen blev gjort i stand, ord
net og malet, så den fremstod som en fuldt moderne ejendom efter
tidens normer.
Gennemgangen af Christesens modernisering er med til at give et
billede af, hvorledes industri- og handelsborgerskabet skabte sine
rammer. Det foregik som regel ud fra den synsvinkel, at investerin
ger og privatforbrug ikke måtte være større, end der var økonomisk
dækning. Dette var der i Christesens firma. Herefter er det interes
sant at se, hvordan værkstederne indrettedes som eksempel på,
hvad teknologien formåede.
Teknologi og den daglige omsætning
Den nye udvidelse af firmaets areal ændrede ikke på, hvorledes
værkstedsfunktionerne var placeret og opbygget. Der foregik sta
digvæk en fabriksmæssig adskillelse af værkstederne på tre afde
linger og en fjerde til de administrative funktioner. En opgørelse
over medarbejdernes antal bekræfter dette:
13 sølvarbejdere
15 guldarbejdere
2 juvelérer, der særligt arbejdede med smykker
3 gravører, hvoraf Schmahlfeld var den ene
3 kontorfolk/ekspedienter
I alt 36 mennesker. Antallet af medarbejdere var med til at angive
firmaets størrelse, og i egne kataloger samt i udstillingskataloger
blev de altid nævnt. Forholdet mellem sølv- og guldarbejderne
kunne variere. 1 1871 ved 25 års jubilæet beskæftigedes 20 på sølv-
vareværstedet og 10 på guldværkstedet.33
Boopgørelsen i 1900 efter Christesens død giver et indtryk af den
teknologi, de havde til rådighed. Som tidligere nævnt var lokomo
bilet i 1877 blevet skiftet ud med en 1-4 hk gasmaskine med sving
hjul. Foruden de to gamle presser og faldværket var der i tidens løb
125