132 / 263
Kirsten Rykind-Eriksen
kerne var gerne fremstillet af »Ibentræ« med indlagte sølvbånd. Det
foregik som et samarbejde mellem firmaerne, Christesen og Severin
& Andreas Jensen. Møbelfirmaet leverede også æsker, beregnet til
smykker, og kasser, som større leveringer kunne pakkes i, foruden
udstillingsinventar.
Lagerbogen over guldarbejder fremviser et lige så varieret billede.
I sin titel satte Christesen juvelér før sølvvarefabrikant, hvilket må
ses som udtryk for den betydning, smykkefremstillingen havde. De
kan deles op i 11 grupper, hvoraf brocher og kors fandtes i flest for
skellige udgaver: Henholdsvis i 16 og 12 typer og materialer. Her
efter kom halsringe, hængesmykker og kæder, hver med otte for
skellige udgaver. Mændenes smykker talte knapper til skjorter og
kjolebryst. Guldarbejder til mænd kan i det hele taget deles op i
seks grupper med i alt 56 typer, hvoraf ordner med tilbehør også lå
på Christesens lager. Det var et naturligt område at slå medaljer, når
man havde en prægepresse.
Christesen fik tingene til at ændre sig. En del af smykkefremstil
lingen må henregnes til bijouteri, en ny form for smykker, som kun
ne lade sig gøre på grund af industrialiseringen. I guldarbejder-
værkstedet fandtes et stort udvalg af ædle og uædle stene og appa
ratur »Til Kogning: Kradsemaskine m.m.«, foruden store behold
ninger af guld, sølv og legeringer.
Christesens varelager viser hele det spektrum af genstande i guld,
sølv eller legeringer, det var muligt at erhverve til hjem og bolig og
til personligt brug i sidste halvdel af 1800-tallet. Men hvem købte
egentlig hos Christesen?
Kunderne og den nye æstetik
En bevaret liste over »Udestaaende Fordringer pr. 1ste Januar 1900«
viser, at det var almindeligt at købe på regning. I alt skyldte 241 per
soner Christesen penge, da han døde. Det var et blandet udsnit af
befolkningen, men dog med hovedvægten lagt på samfundets
øverste sociale lag. Hele listen afspejler, når den sammenholdes
med cicelørens regnskabsbog, at Christesens Etablissement var den
forretning, kunderne købte i, når der skulle gives gaver, ligegyldigt
om de boede i eller uden for København. Christesens produktion
var velanskrevet, og C. Nyrop var ikke i tvivl om hvorfor. Herom
skrev han ved 25 års jubilæet i 1871: »Enhver, der besøger Butikken
130