Previous Page  136 / 263 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 136 / 263 Next Page
Page Background

Kirsten Rykind-Eriksen

set flot ud til de hvide vægge og forgyldte lister. Indtrykket for­

stærkedes af det ottekantede bord med forgyldte figurer, som stod

midt i rummet. Rundt om dette stod en sofa med silkebrokade og

fløjl, en chaiselong og fire stole med blåt repsvævet stof. To nød­

detræssofaer, fire salonstole, to lænestole og to flugtstole havde

samme betræk. Desuden var der et stort divanbord og to mindre

samt et »Fortepiano af Hornung &Møller« og et mahogni nodeskab

med forgyldte »Zirater og buet Glasdør« - et meget præsentabelt

møbel. De sidst nævnte møbler skulle symbolisere familiens kreati­

vitet, og samme rolle spillede de forskellige typer stole og sofaer.

Stuens mange pynte- og nipsgenstande, i alt fire piedestaler med

figurer og 36 stykker nips, havde samme funktion. De mest repræs­

entative møbler var to lave vindueskonsoller med høje pillespejle.

Blå eller røde farver var de foretrukne til salen, der skulle kom­

munikere selskabelighed og familiens interesser, foruden dens for­

ankring i et solidt borgerligt miljø, der afspejlede opfattelsen af

familien som det faste udgangspunkt i tilværelsen. Den hjemlige

idyl skulle helt symbolsk ikke forstyrres af indkig udefra og af

tidens sociale uro. Forfatteren Otto Rung uddtrykte det på denne

måde: »Måske var det blot et modtræk, fordi man anede, at den vir­

kelige verden udenfor ens hjem var hård og rå og ond ...Men man

vidste inderst inde, at derude var alt ikke, som det i grunden burde

være ... Man syntes jo nok, det trak en smule,...fra Nørrebro deru­

de!«.40 Praktisk ordnedes det ved at hænge tre lag afskærmninger

for vinduerne. Yderst et lag træpersienner, derefter kom et hold

hvide gennembrudte gardiner og inderst mod stuen det uldne hold

gardiner. Både de hvide og uldne var gerne forsynet med frynser og

klunker (små kvaste) og hang således, at lyset kunne filtreres gen­

nem de forskellige lag, så der ikke kom noget hårdt dagslys ind i

stuerne.

Dette skulle sammen med stuens øvrige tekstiler, portierer ved

dørene og gulvtæpper, give et behageligt indtryk, der dæmpede

lyden. De mange forskellige typer møbler og deres udsmykninger

skulle befordre fantasien, og når disse sammen med lyset blev

reflekteret i spejlene, gav det en dramatisk effekt, der gjorde det til

en oplevelse at færdes i rummene.

I den tredie stue, kabinettet, som var fruens stue, var tekstilerne

holdt i rødt. Dette rum var også møbleret med forskellige borde,

134