136 / 263
Kirsten Rykind-Eriksen
set flot ud til de hvide vægge og forgyldte lister. Indtrykket for
stærkedes af det ottekantede bord med forgyldte figurer, som stod
midt i rummet. Rundt om dette stod en sofa med silkebrokade og
fløjl, en chaiselong og fire stole med blåt repsvævet stof. To nød
detræssofaer, fire salonstole, to lænestole og to flugtstole havde
samme betræk. Desuden var der et stort divanbord og to mindre
samt et »Fortepiano af Hornung &Møller« og et mahogni nodeskab
med forgyldte »Zirater og buet Glasdør« - et meget præsentabelt
møbel. De sidst nævnte møbler skulle symbolisere familiens kreati
vitet, og samme rolle spillede de forskellige typer stole og sofaer.
Stuens mange pynte- og nipsgenstande, i alt fire piedestaler med
figurer og 36 stykker nips, havde samme funktion. De mest repræs
entative møbler var to lave vindueskonsoller med høje pillespejle.
Blå eller røde farver var de foretrukne til salen, der skulle kom
munikere selskabelighed og familiens interesser, foruden dens for
ankring i et solidt borgerligt miljø, der afspejlede opfattelsen af
familien som det faste udgangspunkt i tilværelsen. Den hjemlige
idyl skulle helt symbolsk ikke forstyrres af indkig udefra og af
tidens sociale uro. Forfatteren Otto Rung uddtrykte det på denne
måde: »Måske var det blot et modtræk, fordi man anede, at den vir
kelige verden udenfor ens hjem var hård og rå og ond ...Men man
vidste inderst inde, at derude var alt ikke, som det i grunden burde
være ... Man syntes jo nok, det trak en smule,...fra Nørrebro deru
de!«.40 Praktisk ordnedes det ved at hænge tre lag afskærmninger
for vinduerne. Yderst et lag træpersienner, derefter kom et hold
hvide gennembrudte gardiner og inderst mod stuen det uldne hold
gardiner. Både de hvide og uldne var gerne forsynet med frynser og
klunker (små kvaste) og hang således, at lyset kunne filtreres gen
nem de forskellige lag, så der ikke kom noget hårdt dagslys ind i
stuerne.
Dette skulle sammen med stuens øvrige tekstiler, portierer ved
dørene og gulvtæpper, give et behageligt indtryk, der dæmpede
lyden. De mange forskellige typer møbler og deres udsmykninger
skulle befordre fantasien, og når disse sammen med lyset blev
reflekteret i spejlene, gav det en dramatisk effekt, der gjorde det til
en oplevelse at færdes i rummene.
I den tredie stue, kabinettet, som var fruens stue, var tekstilerne
holdt i rødt. Dette rum var også møbleret med forskellige borde,
134