Kirsten Rykind-Eriksen
stole, foruden en chiffoniere og en kommode. Stuen var udstyret
med et staffeli, som skulle symbolisere familiens interesse for kunst
og følelser. Staffeliet betød ikke, at de var udøvende kunstnere. Alle
stuerne oplystes ved hjælp af »Gaskroner« med flere blus.
Spisestuen, som lå i hjørnet ud til gården mellem de tre stuer og
gangen til køkkenet, leder tankerne hen på det solide og velhaven
de borgerskab, der ved festlige lejligheder serverede en lige så sam
mensat menu,41 som stuernes møblering udgjorde. Spisestuen var
dog helt traditionel med et stort bord på midten med 12 stole
omkring, en buffet med opsats, et anretterbord og et linnedskab, alt
udført som et møblement. Gardinerne var af grønt reps, træværket
og gulvet var ådret og lakeret. Væggene var inddelt i farvede felter,
»udsmykket med hvidmalede Ornamenter i samme«. Spisestuen
var det rum, hvor det tydeligst blev synliggjort, om man førte »et
anstændigt Hus«. Omkring måltidet og navnlig ved gæstebud,
kom en række nye ritualer, der bl.a. havde med det voksende antal
genstande til borddækningen at gøre. Der kom spisestel til hver
dag, og til gæster skulle det helst være fra Den Kongelige Porce-
lainsfabrik. Christesen kunne præstere et veldækket bord til 12 og
24 personer med et sæt af fem glas til hver kuvert og tilsvarende
bestik. Midt på bordet stod en stor sølvopsats. Til betjening og dag
ligt arbejde havde Christesens det rette antal tjenestefolk: En kok
kepige, to stuepiger og en kusk.
Lejligheden rummede desuden et soveværelse med to servanter
og en sekretær, et børneværelse, som senere blev oplagsrum for
udrangerede møbler, og et køkken med »Borde, Skabe, Tallerken
rækker og Hylder« malet »paa sædvanlig Maade med gulagtig Far
ve«. Et komfur med emhætte i jernblik, to spisekamre med et ind
puttet pigeværelse fuldendte billedet af lejlighedens indretning og
udstyr.
Møbelfirmaet Severin & Andreas Jensen leverede en del af møb
lerne og holdt dem og lejligheden vedlige. I september 1886 var fle
re svende f.eks. travlt optaget med at reparere og polere salens
møbler og de græske stole fra herreværelset, der fik nyt stof. Lejlig
heden blev hvert år gået igennem, inden familien flyttede fra som
merboligen, Billesgaard, i Vedbæk til vinteropholdet i København.
Der blev også sendt bud efter snedkerfirmaet, når malerier skulle
hænges op, eller en gardinstang sættes fast.42 Sådanne arbejder er
136