144 / 263
som var hentet i Bremen. I 1875 ønskede han at få sin egen forret
ning og købte ejendommen St. Kongensgade 14 bl.a. med hjælp fra
Christesen, der kautionerede for en hæftelse på 4.000 kr. Men i 1884
måtte Gottschalck bede om hjælp igen, og det endte med, at Chri
stesen købte hele ejendommen for 75.000 kr. Desuden måtte han
igennem prokurator Torp afvikle Gottschalcks forskellige skyldige
beløb hos de kreditorer, der havde leveret varer til hans forretning.
Således »Ernst Schonfeld junior, Bijouterifabrik i Hanau«, »Paul
Driesch« og S. E. Heil« i Hamborg. Tilsyneladende havde det kne
bet for Gottschalck at afsætte de tyske varer i Danmark.
Christesens omsorg strakte ud over hans død, idet han betænkte
en lang række af sine medarbejdere med et beløb i testamentet. For
retningsfører August Thomsen fik 10.000 kr., både Schmahlfeld og
Gottschalck fik hver 5.000 kr. Værkførerne for henholdsvis sølv- og
guldarbejderne fik hver 5.000 kr. Kontorbudet, F. Hansen, og bog
holder, Pirtzel, fik hver 3.000 kr. Nogle af arbejderne fik 2.000 kr.
hver og andre 1.000 kr. Kontordamer, kusk og tjenestepiger fik hver
beløb mellem 1.000 og 500 kr. I alt testamenteredes 88.000 kr. væk,
heri var også inkluderet beløb til familiemedlemmer.
Sin hjemby Slagelse glemte Christesen heller ikke. »Velgøren
hedsselskabet« og »Haandværker- og Industriforeningen« i Slagel
se fik hver 2.000 kr. Christesen havde for øvrigt ydet et årligt beløb
til »Slagelse Hjælpeforening«. Gravstedet for sin gamle mester,
Jacob Kjolstrup i Slagelse, betalte Christesen også. Selv »Guld-
smedelaugets Byggeforening stiftet 4. December 1871« fik 2.000 kr.
trods lavets indsigelser mod Christesens bevilling i 1856.
Christesen havde på patriarkalsk vis skrevet testamente, men til
syneladende ikke ordnet firmaovertagelsen ved sin død. En af de
gamle medarbejdere, August Thomsen, søgte at føre forretningen
videre sammen med den ene af sønnerne. De tre børn var dog helt
uenige om arven, så firmaet med inventar og lagerbeholdninger,
ejendommene og boligerne blev vurderet og solgt på auktion.44 Fir
maet forsvandt således nogle år efter sin grundlæggers død.
Fra kapital til følelser
Christesen var på én gang patriark og moderne industrifabrikant,
der evnede at se tidens tendenser i former og dekorationer og
udnytte disse i sin produktion. Han forandrede det gamle hånd
Kirsten Rykind-Eriksen
142