145 / 263
Støbte figurer og drageslyng
værk, der havde været kendetegnet ved den individuelle produkti
on og ved at være et opsparingsobjekt. Den nye teknologi og tidens
æstetiske filosofi bevirkede, at genstandene kunne billiggøres og
dog forsynes med en række former og ornamenter, der gennem
deres historiske udtryk skulle tale til fantasi og følelser. De sidste
kom i brug, når man igennem genstands- og møbelvalg fik mulig
hed for at udtrykke sin selvopfattelse. Denne proces blev et vigtigt
moment i en tid, hvor befolkningen demokratiseredes, og hvor den
historiske forankring gav en fælles referenceramme.
Samtiden var opmærksom på betydningen af disse sammenhæn
ge. Docent ved Kunstakademiet, Julius Lange, skrev det på denne
måde: »Men Følelserne maa opdrages, og der gives ingen anden
virkelig Opdragelse af den end den inderlige, helt forstaaende Til
egnelse af, hvad Fortiden har frembragt«.
Selvom eftertiden kaldte periodens kunstneriske og kulturhistori
ske retning for »stilforvirring«, så havde denne måde at arbejde
med former og ornamenter stor betydning. Herigennem trænedes
folk til at arbejde med følelser, som kunne forbindes til de enkelte
genstande, hvorved man fik et personligt forhold til dem. Dette
blev nødvendighed i et mere og mere industrialiseret samfund,
hvor rækker af ensartede produkter efterhånden dukkede op.
NOTER
1. Artiklen er skrevet på grundlag af for
fatterens magisterafhandling: »Smag
og stil. En etnologisk undersøgelse af
produktion og forbrug inden for kunst
industrien ca. 1850-1900 set ud fra sølv-
varefabrikant V. Christesens produk
tion«, Københavns Universitet 1989.
Fra 28/11-1991 - 26/1-1992 arrangere
de forfatteren en udstilling med sam
me titel på Kunstindustrimuseet i Kø
benhavn og skrev hertil en publika
tion/katalog, hvor Christesens produk
tion behandledes ud fra en kunsthisto
risk synsvinkel.
2. Sidste halvdel af 1800-tallet kaldes ofte
for »Griindertiden«. Det var en perio
de, hvor der var en stærk tro på, at alle
fremskridt var af det gode, og hvor den
moderne storby grundlagdes med de
former for arbejds- og socialliv, som
hører denne til.
3. C. Nyrop: »Meddelelser om Dansk
Guldsmedekunst«, København 1885, s.
132.
4. Denne synsvinkel er der redegjort for i
Christa Lykke
m.fl.: »Omgang med tin
gene«, 1993 og i Kirsten Rykind-Erik-
sen: »Smag og stil«, Det Danske Kunst
industrimuseum 1991, s. 30-33.
5. Kunstindustrimuseets (KIM) arkiv:
Anmeldelser i Berlingske Tidende d.
21. oktober 1896 af den retrospektive
udstilling, Det Danske Kunstindustri
museum afholdt i anledning af firmaets
50 års jubilæum.
6. Hvor intet andet er nævnt stammer
oplysningerne fra: Landsarkivet for
Sjælland
m.fl.(LAS), Executerbo
143