![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0146.jpg)
Kirsten Rykind-Eriksen
102/40, og C. Nyrop: »Vilhelm Christe-
sen, et Industribillede«, København
1871.
7. Beskrevet i Opfindelsernes Bog III,
1913, s. 87.
8.
Inv.nr. 102-1979x1, Sorø Amtsmuseum.
9. Erhvervsarkivet i Århus (EA): Guld- &
sølvvarefabrikant Vilh. Christesen,
København.
10. Ansøgning til Københavns Byggedi
rektorat under
matr.nr. 154, Skt. Annæ
Øster kvarter.
11. LA, Eksekuterbo 102/40: Kongelig
bevilling af 30. maj 1856.
12. Kunstflidslotteriet blev oprettet i 1861
for at skaffe penge til indretningen af
Frederiksborg slot efter branden i 1859.
Personer fra Kunstakademiet stod bag.
De ønskede en samvirken mellem
kunst, håndværk og industri. Akitekter
leverede tegninger, som udvalgte
håndværkere/fabrikanter udførte. De
ønskede på denne måde at påvirke
befolkningens smag og kvalitetssans.
13. EA. Severin & Andreas Jensen, møbel
firma København: Bog over udført
arbejde 1894-95.
14. I sidste halvdel af 1800-tallet afholdtes
en række verdensudstillinger, nordiske
og nationale. Christesen deltog i 16
udstillinger fra 1862-1893.
15. Illustreret Tidende 1871.
16. Forfatteren har gjort rede for denne
opfattelse i »Smag og stil«, 1991, s. 16-19.
17. KIM »Det Skandinaviske Litteratursel
skabs Skrifter, tredie Aargang«. Selska
bet for Indenlandsk Kunstflid stiftedes
af mænd fra Det Kgl. Landhushold
ningsselskab, der havde særlig interes
se for industriens vækst.
18. Hadet til England var stort efter
Københavns bombardement i 1807, og
samtidig var England førende inden
for industrialisering, fordi den begynd
te allerede omkring 1750.
19. Yderligere oplysninger kan indhentes
hos Henrik Fode: »Selskabet for Inden
landsk Kunstflid 1808-38« i Erhvervshi
storisk årbog 1973, s. 31ff.
20. Omtaler i forbindelse med de forskelli
ge verdensudstillinger fremhævede
gang på gang den store fordel, udstil
lingerne havde, ved at være steder, der
kunne samle de ellers stridende natio
ner. Arbejdet i udstillingskomitéer blev
således en øvelse i internationalt sam
arbejde, der var noget nyt i sidste halv
del af 1800-tallet.
21. N. Dalhoff: »Jørgen Balthasar Dalhoff:
»Et Liv i Arbejde«, efter hans egne Bre
ve og Optegnelser skildret af hans
Søn«, København 1915-16, s. 202.
22. EA: Industriforeningens arkiv.
23. Nekrolog over Vilhelm Christesen,
skrevet af formanden for Industrifore
ningen Harald Bing i Tidskrift for Indu
stri 1900, s. 14-16. Christesen døde den
29.12 1899.
24. C. Nyrop: »Om Kunstindustrien og
Kunstindustrielle Museer«, København
1877, s. 5.
25. Lauritz Engelstoft: »Tanker om Natio
nalopdragelsen som det virksomme
middel til at fremme Almeen Aand og
Fædrelandskærlighed«, 1808 og teologi-
professor Jens Møller: »Om den nor
diske Mythologis Brugbarhed for de
skjønne tegnede Kunster«, 1812; begge
gengivet i Kirsten Agerbæk: »Høyen
mellem klassicisme og romantik«,
Esbjerg 1984, s. 84ff.
26. N. L. Høyen: »Om Betingelserne for en
skandinavisk Nationalkonst's Udvik
ling. Et Foredrag holdt d. 23. Marts
1844 i Det Skandinaviske Selskab«,
Kjøbenhavn 1844.
27. J. Lange: »Nogle Sætninger om Kunst
industri i Vor Tid«, Tidskift for Kunst
industri, 1885, s. 13.
28. C. Nyrop: »V. Christesen...«, op.cit. s. 49.
29. C. Nyrop: »Meddelelser om dansk
Guldsmedekunst«, København 1885, s.
49.
30. EA. Severin & Andreas Jensen, møbel
firma; nr. 53: Kreditorbilag; nr. 93:1864-
67 Ordrebog; nr. 115: 1887-89 Lærlinge;
diverse årgange af journaler.
31. EA. Vilhelm Christesen: Regnskabsbog
fra værkstederne.
32. LAS. Eksekutorbo 102/40, skøde af 31.
januar 1874 og vurderingsrapport af 25.
oktober 1875.
33. C. Nyrop: »V. Christesen...« op.cit., s.
45-59.
34. EA. Møbelfirmaet Severin & Andreas
Jensen, 1864-69 Ordrebog.
35. EA. Vilh. Christesen: Regnskabsbog fra
værkstederne.
144