![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0149.jpg)
Københavnsk kirkebyggeri i 1870'erne
Frederik 7. ankommer til indvielsen af Skt. Johannes kirke på Nørrebro den 25. August
1861. Det var den første nye kirke i København i mere end 150 år. Illustreret Tidende.
fattige
St. Stefans sogn
en minimumsløn. Kirken var undtagelsen
blandt de 4 kirker fra 1870'erne. Sjællands biskop og Københavns
Overpræsident, der udnævntes af regeringen, dannede patronatet
for de 2 Nørrebrokirker, dvs. de overtog ansvaret for kirkernes ved
ligeholdelse og administration, brugen af dem og ansættelse af kir
kefunktionærer.2
Der forelå andre planer om nye kirker, tidligst om
St. Pauls kirke.3
Her var man begyndt 1858, hvor ministeriet delte Trinitatis sogn i 2
distrikter, hver med sine præster, men kirken måtte jo være fælles.
Ligeså tydeligt behov var der for en kirke på Vesterbro, der kom
munalt hørte til København, men kirkeligt var tillagt Frederiksberg
som en nødordning. Men det sogn var ved at blive rigeligt stort i sig
selv. Op mod 1870 begyndte man at tænke på at dele det, men det
kneb med at komme i gang, fordi ansvaret ikke var placeret.
Da grundloven blev forhandlet, havde det først været tanken at
147